Ghettoområde vil bekæmpe nedrivning af syv boligblokke

Afdeling under Brabrand Boligforening gør klar til muligt søgsmål for at undgå nedrivning af syv boligblokke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken mener, at nedrivning af syv boligblokke er for vidtgående og unødvendig. Foto: Sebastian Buur Gunvald - Ritzau Scanpix

Afdelingsbestyrelsen for Gellerupparken vil udfordre et krav om nedrivning af syv boligblokke i boligforeningen i det vestlige Aarhus.

- Vi har besluttet os for at tage kampen op juridisk.

- Vi håber på at opnå, at den her udviklingsplan bliver revurderet, og at vi kan få sænket antallet af nedrivninger, siger Abdinasir Jama, formand for Gellerupparken.

Planen er, at der bliver revet syv boligblokke ned i Gellerup, som ligger fordelt på Dortesvej, Lottesvej, Karen Blixens Boulevard og Inger Christensen Gade. Foto: Brabrand Boligforening

Nedrivningerne skyldes et krav om, at andelen af almene familieboliger i 15 såkaldte hårde ghettoer landet over skal nedbringes til maksimalt 40 procent inden 2030.

Det blev vedtaget af den tidligere regering med støtte fra blandt andre Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF.

Det er en afdelingsbestyrelse, der har truffet beslutningen, og det står alle frit for at få noget afprøvet ved en domstol. Sådan er det at leve i et retssamfund.
Keld Laursen, Direktør, Brabrand Boligforening

Siden er der udarbejdet planer for de pågældende boligområder, som betyder nedrivning af op mod 3000 familieboliger.

Der skal i et vist omfang opføres nye boliger i andre områder som erstatning for de boliger, der forsvinder.

Nedrivning er for vidtgående

Men afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken mener, at nedrivning af syv boligblokke er for vidtgående og unødvendigt for at opfylde målet.

Bestyrelsen for Gellerupparken har endnu ikke taget stilling til, om et eventuelt søgsmål skal rettes mod staten eller Aarhus Kommune, der har vedtaget udviklingsplanen.

Man har afsat 200.000 kroner til juridisk bistand i sagen.

Gellerupparken hører under Brabrand Boligforening, og her har et flertal i repræsentantskabet godkendt den udviklingsplan, der baner vejen for de omfattende nedrivninger.

VIDEO: Udlejningen af spritnye lejligheder i Gellerup går langsommere end forventet. Kun 30 ud af 114 lejligheder er indtil videre udlejet Indslaget er fra 17. juni 2019.

50 stemte for et ja, mens 44 stemte imod aftalen.

Ifølge boligforeningens direktør, Keld Laursen, er det dog ikke et problem, at en afdeling muligvis lægger sag an mod kommunen.

- Det er en afdelingsbestyrelse, der har truffet beslutningen, og det står alle frit for at få noget afprøvet ved en domstol. Sådan er det at leve i et retssamfund, siger han.

Lokal gruppe kæmper mod nedrivning

Det kommer til at koste både samfundet og klimaet dyrt, når boligblokke i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven i Aarhus skal rives ned. Det mener gruppen Almen Modstand Aarhus, der tilbage i september havde inviteret til demonstration på Store Torv i Aarhus.

VIDEO: Hør Mathias Ottesen, bestyrelsesmedlem i Brabrand Boligforening, fortælle hvorfor Almen Modstand er imod nedrivningen af de almene boliger.

Gruppen er imod nedrivningerne, fordi de mener, at man tvinger folk ud af deres hjem og på den måde angriber alle menneskers ret til forskellighed og mangfoldighed. Men også klimaet tager skade, lød det:

- Det siger jo sig selv, at når man skal have revet de her betonboliger ned i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven, så kræver det et stort arsenal af alle mulige køretøjer og arbejdere. Men bare det at lave betonen og så videre, er jo også miljøbelastende, fortalte Mathias Ottesen, der er bestyrelsesmedlem i Brabrand Boligforening tidligere til TV2 ØSTJYLLAND.

Nedrivningen af boligblokkene i Gellerup sker for, at Aarhus Kommune kan leve op til regeringens ghettoplan. I den står der, at almene familieboliger kun må udgøre 40 procent i de hårdeste ghettoområder.

Gruppen Almen Modstand mener, at det kommer til at koste samfundet og klimaet dyrt, hvis boligerne skal rives ned. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her