Gratis parkering til 300 nybagte bilister resten af året

Åbningen af T-krydset ved Mindet i Aarhus fejres med en kampagne, der giver gratis parkering i DOKK1 til 300 nye bilister resten af året.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Fejringen og kampagnetilbuddet skydes i gang lørdag den 14. september med gratis parkering for alle, og tilbuddet til de unge bilister gælder året ud, eller indtil de første 300 bilister har meldt sig. Foto: Securitas

Parallelparkering, skråparkering eller parkering i bås. Kært barn har mange navne, men kunsten kan være de nye bilisters værste mareridt.

Derfor giver Securitas, der står for p-anlægget i DOKK1 i Aarhus, nu 300 spritnye bilister mulighed for gratis parkering i resten af 2019, og det gør de for at fejre genåbningen af T-krydset ved Mindet i Aarhus, som har været en udfordring for bilister i lang tid.

- De unge bilister er ikke glade for parallelparkeringer. Der er ingen kantsten i parkeringsanlægget, og det gør det nemmere for dem at køre ned i p-anlægget og parkere, siger Tom Laursen, der er administrerende direktør i Securitas, som driver parkeringsanlægget i DOKK1, til TV2 ØSTJYLLAND.

DOKK1 Parkering er Europas største, automatiske parkeringsanlæg.

I en pressemeddelelse siger Tom Laursen, at det har ærgret Securitas, at mange fravalgte parkering i DOKK1 på grund af de besværlige udkørselsforhold, da T-krydset ved Mindet blev lukket.

- Nu hvor krydset er åbnet igen, vil vi gerne minde alle bilister om, hvor let det egentligt er at bruge anlægget. Samtidig gør vi en ekstra indsats for, at de nye bilister skal lære anlægget at kende – for de vil om nogen sætte pris på nem parkering i midtbyen, siger Tom Laursen, administrerende direktør i Securitas, som driver parkeringsanlægget, i en pressemeddelelse.

Det eneste, de unge skal gøre for at opnå gratis parkering i DOKK1 Parkering, er at henvende sig hos vagterne i parkeringsanlægget indenfor bemandingstiden. Foto: Securitas

Mor og far slipper for buler

Tom Laursen fortæller, at de har valgt, det skal være de helt nye bilister, der får muligheden, fordi deres forældre kan være sikre på at få bilen hjem i god stand, hvis de unge parkerer dernede.

- De nye bilister kører i mor og fars biler, og risikoen for buler er mindre, hvis de holder i DOKK1, siger Tom Laursen.

Fejringen og kampagnetilbuddet skydes i gang lørdag den 14. september med gratis parkering for alle, og tilbuddet til de unge bilister gælder året ud, eller indtil de første 300 bilister har meldt sig. Det eneste, de unge skal gøre for at opnå gratis parkering i DOKK1 Parkering, er at henvende sig hos vagterne i parkeringsanlægget indenfor bemandingstiden. Ved fremvisning af et kørekort fra 2019 får de udstedt et parkeringskort til anlægget, som gælder året ud.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her