Her plejer forældre deres døde barn og sorgen
Man kan bade sit døde barn i håndvasken, lægge det i en barnevogn med køleelement eller tage det med hjem. Jordemødre på afdeling Y3 i Skejby skaber minder om de børn, der dør
Når vi andre tager på arbejde for at sidde ved en computer, bag et rat eller undervise fremtidens voksne, tager Anja Vamberg på arbejde for at navigere i sorg, gråd og død.
Jordemoder Anja Vamberg har sin hverdag på Danmarks eneste hospitalsafdeling for forældre, der har født et dødt barn: Afdeling Y3 på Aarhus Universitetshospital.
”For 30 år siden tog man barnet ud i skyllerummet, og så gik forældrene bagefter hjem og var ladt alene med deres sorg.”
Anja Vamberg fordømmer ikke. Hun konstaterer bare. Hun sidder på en stol i et af de rum, som afdelingen tilbyder til forældre, der har mistet et barn enten før, under eller lige efter fødslen. Stuen er ledig. Det er nabo-stuen ikke.
Her er hverken barnegråd eller andre gravides frodige maver. De to stuer på afdelingen er for forældre, hvis barns liv aldrig når at folde sig ud.
- Her bliver grædt rigtig meget, siger Anja Vamberg. Hun folder en blå kølemadras ud i vuggen. Madrassen er kold, og her holder barnet sig fint frem til begravelsen.
- Vi kan også lægge den i sengen hos forældrene, så de kan sove sammen med barnet.
Tiden er kort med det døde barn, så vi opfordrer forældrene til at tage barnet til sig.
Ned til 10 cm
De døde børn kan være senaborter på grund af handicap og så små som 10 cm i 14. graviditetsuge og op til fuldbårne, der er døde to dage efter fødslen. Men om forældrene opfatter barnet som et foster eller et lille barn kommer hverken an på størrelsen eller alderen, viser erfaringerne fra de otte år, afdelingen har eksisteret.
Omkring 80 forældrepar er årligt indlagt på Y3, hvor selv de helt bittesmå børn kan få tøj på, blive fotograferet i bedsteforældrenes arme og ligge i dobbeltsengen mellem forældrene. Når små babyer dør, bliver de ikke stive i leddene, som voksne døde gør, men de får blå læber, og huden ændrer sig.
Forældrene har lov at blive i op til seks døgn på afdelingen, hvor begge forældre får alle måltider serveret.
Kvinderne føder normalt
- Stort set alle kvinder føder normalt, for vi tror på, at det er det bedste for moderen. De kan sige: Hvorfor skal jeg føde, når jeg ikke får et levende barn med hjem? Men de er tit meget stolte af deres fødsler: Jeg blev mor og har født mit barn, fortæller jordemoder Anja Vamberg.
Ane ville helst flygte
Ane Petrea Danielsen havde mest lyst til at flygte, da hun 18. maj i år skulle føde sin lille datter, som døde tre uger før termin.
- Jeg havde alle mulige forestillinger, om hvordan hun ville se ud, men ved fødslen var det min kæreste, som tog imod hende og sad med hende, og jeg kunne se, at hun var rigtig fin, siger Ane Petrea Danielsen.
Datteren Lærke døde, fordi der var kommet en knude på navlestrengen.
Ane og hendes kæreste, Morten, er i dag meget glade for de fem dage på Y3, hvor de havde datteren Lærke hos sig det meste af tiden.
- Vi kyssede hende, aede hende og tog hende ind til os. Vi knyttede bånd til hende, og det var en vej til at erkende, at vi har en datter, men hun er død, fortæller hun.
- De ganske få, der ikke ønsker at se den lille, kan gå hjem. Vi holder ikke på dem. Det her er et tilbud, forklarer Anja Vamberg.
Det er især, hvis barnet dør tidligt i graviditeten, at forældrene ikke ønsker at få barnet at se efterfølgende, men de skal være på afdelingen i nogle timer for at få kontrolleret blødninger.
Forældrene er stolte af deres barn
Personalet opfordrer også forældrene til at have gæster.
- De fleste forældre er stolte af deres barn, stolte af det lille menneske de har skabt, selv om det lille menneske er død, forklarer jordemoder Anja Vamberg.
For Ane Petrea Danielsen var det vigtigt, at hendes familie og venner blev vidne til hendes sorg og i dag er fælles om mindet:
- Jordemødrene på afdelingen viste os, at det var i orden at være sammen med vores datter, som om hun var levende. Det kunne vi så helt naturligt vise vores pårørende.
Den svære afsked
For mange forældre er det svært at tage den sidste afsked med barnet. Anja Vamberg kalder øjeblikket, hvor barnet skal lægges i kiste, for hjerteskærende.
- Barnet forandrer sig, så forældrene kan godt se, at barnet skal videre, og at man ikke kan beholde det døde barn hos sig. De kan holde en ceremoni i hospitalets kapel, og det bliver en del af minderne.
For Ane var øjeblikket, hvor låget blev lagt på kisten, forfærdeligt.
- Men jeg tror, at amputationen fra vores barn havde været værre, hvis vi ikke havde haft dagene med hende.
Nu skal der forskes
Der findes endnu ingen forskning, der underbygger, at de forældre, som har været forbi Afd. Y3, kommer bedre igennem sorgen end de, der har født på andre afdelinger, men det vil der være i fremtiden. Fremover vil alle forældre i Danmark, der mister et spædbarn blive bedt om at deltage i en undersøgelse.
På opslagstavlen i receptionen hænger takkebreve.
- Vi taler med forældrene i måneder efter forløbet og får mange positive tilbagemeldinger. Vi har hjulpet dem med at lande i chokket, at erkende virkeligheden: at de ikke får et levende barn med hjem, siger jordemoder Anja Vamberg
Det er Ane, som har stået i sit livs krise, helt enig i.
- Jeg tror, der skulle bruges mange penge på at hjælpe folk videre i livet, hvis man ikke havde Y3 i Skejby.
Både sene aborter og dødfødsler
Omkring 80 forældrepar er årligt på Afd. Y3. De har været igennem en sen abort eller dødfødsel.
I Horsens var der i 2015 25 senaborter og seks dødfødsler, men der er store udsving i tallene.
I Randers har tallene svinget mellem to og ni dødfødsler årligt og omkring 40 senaborter.
I Horsens og Randers er der ikke en særligt skærmet afdeling som Y3 i Skejby, og forældrene bliver sendt meget tidligere hjem.
