Iltflaske eksploderede: Mand fanget i ødelagt bil

En bil fik store skader, mens en 45-årig mand var meget heldig, da en iltflaske eksploderede under kørsel.

Dørene var blevet så skæve, at manden ikke kunne komme ud af bilen. Foto: Øxenholt Foto
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

En iltflaske eksploderede sent lørdag aften pludseligt i en bil, der kom kørende ad N. F. S. Grundtvigs Vej i Skanderborg.

Trykket gjorde bilen så skæv, at den 45-årige bilist efterfølgende var fanget i bilen og måtte have hjælp, fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi John Skjødt.

- Jeg tror, han har været heldig. For når sådan en flaske eksploderer, vil der være nogle ting, der flyver rundt i bilen, og det kan man blive ramt af, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Alarmopkaldet kom 23.58, og det vides endnu ikke, hvad der fik flasken, der hørte til et svejseapparat, til at eksplodere. Det skal politiet nu undersøge.

Store skader på bagagerum

Ifølge vagtchefen har iltflasken formentlig ligget i bagagerummet, som har fået store skader under eksplosionen.

- Vi skal undersøge, om den er blevet fragtet på lovlig vis, siger John Skjødt.

Manden blev efterfølgende kørt til tjek, men er ifølge politiets oplysninger ikke kommet noget til under eksplosionen.

Bilen blev ført af en 45-årig mand fra lokalområdet.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her