- Jeg tatoverer færre kønsorganer end for 10 år siden
Tatovører er nogle hårde og småkriminelle typer som egentlig ville have været kunstnere, men må nøjes med at lave ’tusser’, som kunderne fortryder. Fordommene om tatovører er mange.
Dødningehoveder med pigtråd gennem øjenhulerne, dragehaler eller måske et hjerte, hvor der står ”MOR” i.
Fra engang at være noget, folk ragede til sig i en brandert, er tatoveringer i dag både smart og udbredt. Alligevel lever fordommene om tatovørerne og deres hensigter i bedste velgående, fandt TV2 ØSTJYLLAND ud af, da vi bad facebookbrugerne om deres fordomme om tatovører.
Manden med 'tussen' er eksempelvis en hård type, der har det hele i munden, og så er han småkriminel.
Vrøvl, mener Christian Juul Bjerregaard. Han er er 33 år og har siden 2010 drevet tatovørbutikken Société G28 i Guldsmedgade i det centrale Aarhus.
Æder det første af mange grin
Inden han svarer, må han lige æde et af de mange spontane grin, der opstår som følge af de fordomme, TV2 ØSTJYLLAND bringer ind i hans butik.
- Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har gjort noget kriminelt.... Min straffeattest er fuldstændig clean, siger Christian Juul Bjerregaard.
Jeg er lige så farlig som gule ærter
Han anerkender dog, at fordommen har sine rødder et sted.
- Man skal tilbage til, hvad tatovører var engang. Det var voldsmænd og kannibaler, der blev tatoveret, og som også var tatovører, og vi var jo farlige. Men prøv lige at hør', jeg er lige så farlig som gule ærter, siger tatovøren fra Guldsmedgade, som lavede sin første ’tusch’ som 17-årig.
Oldgamle tatoveringer
Tatoveringer har været en del af menneskets historie gennem tusinder af år. For eksempel har man fundet en mumificerede tatoveret mand, der er mere end 5000 år gammel.
Tatovører er slet ikke så slemme. Tværtimod.
- Jeg vil sige, at hvis man bliver bange for folk, der har synlige tatoveringer, synes jeg, man skal se lidt indad, for vi er altså søde og rare, siger Christian Juul Bjerregaard.
En sur gammel mand
Hvis ikke Christian Juul Bjerregaard er kriminel, må han i det mindste være hårdkogt, for en tatovør er en hård type, der har det hele i munden, lyder en anden af fordommene, men sådan er han altså ikke. Det nærmeste er måske lidt gnaven.
- Dem, der kender mig vil nok sige, at jeg er en meget gammel, sur mand i en ung mands krop, siger tatovøren, som igen peger tilbage i tiden til dengang, hvor tatoveringer havde en anden anseelse i kulturen.
- Det var sømænd, og det var ludere, og det var lommetyve, og det var Nyhavn, og det var druk, siger Christian Juul Bjerregaard.
Det er nemmere at finde steder, hvor jeg ikke har prøvet at tatovere
Det hårde ry kommer måske også af de motiver, der tit forbindes med tatoveringer. Dødningehoveder for eksempel.
- Det var engang lidt et statement at have et kranie tatoveret. Den dag i dag synes jeg stadig, det er pissefedt at lave et kranie med pigtråd i. Jeg elsker det, og det bliver jeg aldrig træt af at lave, medgiver tatovøren.
Intime tatoveringer
Meget intime tatoveringer laver han til gengæld færre af, end han gjorde engang. Ganske få faktisk, forklarer han, og det er måske meget godt.
- Det er nemmere at finde steder, hvor jeg ikke har prøvet at tatovere, men jeg tror, at jeg laver færre kønsorganer i dag, end jeg gjorde for 10 år siden, siger den smågrinende tatovør fra Guldsmedgade.
Lov om tatoveringer
I Danmark er der lovgivning om tatoveringer. Man skal være over 18 år for at få en tatovering, og man må ikke blive tatoveret på hænder, hals eller i ansigtet. Det må man til udlandet for. Loven blev indført i 1966 og underskrevet af Frederik den 9., kongen der var berømt for sine tatoveringer.
Men det sker af og til?
- Det er meget, meget, meget længe siden.
Kan du løfte sløret for, hvad der blev tegnet?
- Det var en lille edderkop. Han var ikke ved sine fulde fem.
Og måske har han fortrudt i dag?
- Jeg håber så meget, at han har fortrudt i dag, siger en grinende Christian Juul Bjerregaard.
Få dumme tatoveringer
At halvdelen af hans klienter er fulde og fortryder tatoveringen bagefter, er dog en fordom uden bund i virkeligheden, mener tatovøren.
- Der er sikkert nogen, der fortryder deres tatoveringer en eller anden dag, men det er meget, meget få af dem, der kommer ind med noget, hvor jeg tænker, at det er fandme en dum idé at få tatoveret, siger den 33-årige tatovør.
Tahitisk
Ordet tatovering kommer af tahitisk, et polynesisk sprog fra stillehavsområdet. Tatu betyder noget i retning af ”tegn” og ”udsmykning”.
Han er selv tatoveret, og det tager han som en selvfølge.
- Stoler man på en meget tynd pige, der står i bagerforretningen? Nej, det gør man ikke. Jeg synes, tatoveringer er noget, man skal have prøvet, inden man kan gøre det på andre, siger tatovøren, der dog mener, han hører til de mindre tatoverede i branchen, og han har heller ikke piercinger, som en anden fordom om tatovører ellers lyder.
- Jeg har masser af tatoveringer, men ingen piercinger, og jeg er nok heller ikke så tatoveret, som mange andre tatovører er.
Stoler man på en meget tynd pige, der står i bagerforretningen? Nej, det gør man ikke
Godt håndværk
At han skulle blive tatovør, var faktisk ikke noget, en yngre Christian Juul Bjerregaard havde forestillet sig. Det var først, da han var i 20’erne, at han forstod, at tatovering faktisk kunne være et erhverv.
Han har altid været kreativ og har eksempelvis tegnet hele sit liv, men han skyder skarpt på fordommen om, at tatovører kun laver ’tusser’, fordi de ikke formåede at blive kunstnere.
- Forkert. Megaforkert. Jeg er meget uenig, lyder det fra en berørt Christian Juul Bjerregaard, som uddyber.
- Noget af det, vi laver, er håndværk, og noget er kunst. Jeg vil ikke være kunstner og har aldrig tænkt, at jeg skulle være kunstner. Og faktisk heller ikke at jeg skulle være tatovør, siger tatovøren, der gerne tager diskussionen med folk om, hvorvidt tatoveringer pynter eller skæmmer.
- Selvfølgelig er der stadig folk som bliver en lille smule skræmte af tatoveringer, eller synes det er en lille smule grimt, og det må folk egentlig gerne synes. Og mange fordomme er jo sande og tager udgangspunkt i noget, som er rigtigt, men nogle gange glemmer vi bare, at tiderne skifter, siger Christian Juul Bjerregaard.
