Joachim elsker myrer: De behøver ikke spørge chefen om lov
Hans Joachim Offenberg startede med at forske i hvaler, men fandt ud af, at han var langt mere fascineret af myrerne. Han mener, at vi mennesker på mange måder kan og har ladet os inspirere af de små seksbenede dyr.
For mange af os er myrerne bare insekter, der i massevis kribler rundt i skovbunden, eller skadedyr, der får os til at købe myrelokkedåser, når de indtager vores hjem.
Men for Hans Joachim Offenberg, som er seniorforsker på BioScience ved Aarhus Universitet, er myrerne meget mere end bare små insekter.
Hans Joachim Offenberg startede med at forske i kæmpestore hvaler, men han fandt ud af, at de største dyr ikke nødvendigvis behøver at være de mest interessante.
- De små dyr er i virkeligheden meget mere spændende end de store dyr. Altså, hvor mange gange har vi ikke set en løve nedlægge en zebra på den afrikanske savanne, siger han.
Så det kan være, at mellemledere i de forskellige danske virksomheder skal frygte lidt for deres fremtid.
Han fik øjnene op for de små dyr, og det blev starten på en fascination af det seksbenene insekt. For når vi andre ser en bunke grannåle i skovbunden, så opfanger Hans Joachim Offenberg meget mere:
- Jeg ser bare noget, der er vildt avanceret. De samarbejder, de har en infrastruktur. De har lagt myrestier ud til de steder, hvor de ved, der er bladlus, siger han.
Myrerne opfandt landbruget
Hans Joachim Offenberg forklarer, at selvom man kunne tro, at det var mennesket, der opfandt landbruget, så var det ifølge ham myrerne, der gjorde det for 50 millioner år siden.
- Når bladlusene lægger æg om efteråret og overvintrer som æg, så tager myrene dem med ned i tuen, så de kan ligge godt og trygt dernede, og når æggene klækker, tager de dem med op igen, forklarer han.
Myrerne har en hjerne, der er så lille, at de kan leve flere dage uden deres hoved. Alligevel kan de udføre en kompleks opgave.
På den måde får myrerne glæde af en sukkerholdig saft, som bladlusene udskiller i enden af tarmen, og bladluseæggene får beskyttelse mod for eksempel sultne mariehøns.
Farvel til mellemledere
Men det er ikke nødvendigvis kun myrernes måde at drive landbrug på, vi mennesker kan lade os inspirere af. Også deres måde at organisere sig på kan måske overføres til vores hverdag.
- Myrerne har en hjerne, der er så lille, at de kan leve flere dage uden deres hoved. Alligevel kan de udføre en kompleks opgave. Nogle bygger broer, og andre væver med larverne, og andre fortæller, hvor man skal gå hen med larverne, forklarer han.
Selvom myrerne ingen intelligens har, så opstår der alligevel kollektiv intelligens. Og det betyder, at myrerne kan organisere sig uden nogen form for ledere.
Et koncept, som nogle virksomheder har ladet sig inspirere af. Blandt andet det amerikanske firma Valve Corporation, der udvikler computerspil og computerspils-platforme.
- Hvis man i det firma får en god idé til et spil, man gerne vil udvikle, så spørger man ikke en leder, for der er ingen, men hvis man kan få opbakning fra to andre medarbejdere, så får man et go, forklarer Hans Joachim Offenberg
En struktur også danske virksomheder kunne lade sig inspirere af.
- Så det kan være, at mellemledere i de forskellige danske virksomheder skal frygte lidt for deres fremtid, mener han.
