John er helt vild med tomatfrø og har samlet 700 sorter - indtil videre

Hvert forår kommer tomatentusiast John Kruuse på en svær opgave, når han skal udvælge de 70 tomatsorter, han har plads til at dyrke i drivhuset og haven.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det dufter så småt af forår, og det betyder, at en god del af havefolket lige nu har kløe i fingrene.

Såkløe som John Kruuse kalder det, og han har masser af det som frøentusiast med en samling på indtil videre 700 sorter tomatfrø, som han vel at mærke har for at dyrke.

- Som barn samlede man på frimærker, og nu samler jeg altså på tomatfrø, forklarer han, da TV2 Østjylland besøger ham en februardag, hvor det altså stadig er for tidligt at forspire sommerens tomatplanter.

John Kruuse fra Skejby har samlet 700 sorter tomatfrø - indtil videre. Frøene har han organiseret i ringbind samt i en database.

Han må tålmodigt vente til begyndelsen af marts, selv om det er svært, før han kan begynde at forspire de tomatfrø, der senere på året skal give tomater i alverdens farver og former.

- Det er jeg jo nødt til, men uhh det kribler, det gør det altså, siger tomatentusiasten fra Skejby, der har en særlig tradition for forspiringen af sine tomatfrø.

- Man siger, at man ikke må starte før i begyndelsen af marts, for der er simpelthen ikke lys nok, så jeg gør det altid den 8. marts. Det er på Kvindernes Internationale Kampdag og det er altså lidt en gimmick.

Dyrker 70 sorter hvert år

Samlingen på, indtil videre, 700 tomatsorter er blevet til på de fem år, der er gået, siden John Kruuse gik på pension og skulle kaste sig over et projekt.

Tip: Spiretest

Inden John Kruuse lægger sæsonens tomatfrø i så- og priklemuld, giver han frøene en lille kickstart og får testet, om de kan spire. I en lille såkaldt lynlåspose placerer han et tomatfrø på et stykke våd vatrondel. Posen lukkes til og lægges i teknikskabet eller et andet lunt sted med frøet nedad i to-tre dage, til en lille spire er kommet frem, hvorefter frøet forsigtigt kan lægges i muld.

Det giver i praksis et problem, for så mange tomatplanter har han ikke plads til i parcelhushaven samt i sommerhushaven ved Bønnerup Strand, hvor nogle af tomatplanterne flytter ud, så han må hvert forår igennem en svær proces for at udvælge det helt rette miks.

- Jeg dyrker 70 forskellige sorter hvert år. Det er sådan lige, hvad fru Kruuse kan tolerere, konstaterer godt gifte John Kruuse, som efter eget udsagn bruger al den tid, han kan på frøene.

- Problemet med så mange sorter er selvfølgelig, at jeg hverken har tid eller plads til næste år at dyrke de samme igen, så jeg får en masse gode erfaringer, men næste år skal jeg altså prøve noget nyt, konstaterer frømanden.

Kondine Red er en gammel sort, som foreningen Frøsamlerne har besluttet at repatriere - altså få udbredt på ny i Danmark. Efter John Kruuses udsagn er den utroligt velsmagende. / Foto: Privatfoto, John Kruuse

Selv om forspiringen altså skal i gang om få uger, og John Kruuse er en systematisk mand, har han endnu ikke lagt sig fast på, hvilke tomater han skal dyrke i år.

- Nej, det ved jeg faktisk ikke, for jeg har så sent som i sidste uge fået en sending frø hjem, som jeg syntes var så spændende, at jeg ikke kunne leve uden, så det er et spørgsmål, om jeg ikke skal så nogle af dem også, siger frøentusiasten.

Essentiel indvandrer i køkkenet

Tomaten må nok betegnes som en af hovedingredienserne i det danske køkken. Den er ganske enkelt essentiel i pastasaucen, på pizzaen, i ketchuppen og i ganske mange andre sammenhænge.

I det verdensberømte franske køkken tales der om fem grundsaucer, eller modersaucer om man vil, og tomatsaucen er den ene.

Tomater findes i et hav af farver og former og har deraf også forskellig anvendelse lige fra gode at spise rå til bedst til tomatsauce.

Tomaten kom fra Mexico til Europa i 1521 eller lige kort efter, men er først inden for de seneste 120-130 år blevet udbredt. Før det troede man ifølge John Kruuse, at tomaten var giftig.

Fra Europa tog englænderne tomaten med til Mellemøsten, og portugiserne bragte tomaten med til de daværende besiddelser i Sydøstasien – hvorfra tomaten bevægede sig til Sibirien og Japan.

Med andre ord har tomaten på 500 år bevæget sig fra regional til global ingrediens.

Kilder: Skoleskabet.dk, Gastrofun.dk og John Kruuse

Han berører dermed et aspekt af samlerpassionen, for når han har ledt efter og fundet en særlig sort på nettet og alligevel skal betale et gebyr i fragt, er det fristende lige at få en sort eller ti mere med forsendelsen.

Og pludselig bliver en spirende hobby til tre fede ringbind proppet med spændende sorter af tomatfrø fra nær og fjern.

Tre ringbind fylder John Kruuses samling af tomatfrø på nuværende tidspunkt.

Én tomat dyrker han aldrig igen

John Kruuse har etableret sin egen database, som hjælper ham med at sammensætte årets tomatmiks, så han både får dyrket et godt udvalg af røde sorter, men også gule, orange og grønne tomater i drivhuset og haven, når sommeren luner, og friskhøstede tomater smager allerbedst.

Så kan han både tilfredsstille behovet for masser af purerede tomater til fryseren, men ikke mindst også den forventning, familie og venner efterhånden har, når de kommer på besøg.

- Når folk kommer på besøg, forventer de, at jeg serverer de her blandede tomatsalater, og at der er rigeligt af det, siger tomatentusiasten, der også spiser væsentligt flere tomater nu, end da passionen endnu ikke havde fået tag i ham.

- Ja for pokker da. Når sæsonen starter der i juni, står den jo på friske tomater hver eneste dag, og familien kræver det simpelthen også. Til gengæld køber jeg ikke tomater i vinteren, for de smager simpelthen ikke af noget.

Grøntsag eller frugt?

Er en tomat en grøntsag eller frugt? Det kommer an på, hvem man spørger, for selv om tomaten med dens frugtkød og kerner biologisk set er en frugt, afgjorde den amerikanske højesteret for år tilbage, at tomaten er en grøntsag. Det udsprang af et slagsmål om toldsatser, hvor importen af frugt var belagt med højere told end import af grøntsager.

Kilder: John Kruuse og Videnskab.dk

For John Kruuse er passionen hele processen fra udvælgelse af de små frø til plukningen og ikke mindst indtagelsen af de modne tomater.

- Det er det primære formål. Jeg kunne aldrig nogensinde drømme om at dyrke en tomat, jeg ikke kan spise, siger John Kruuse og afslører, at han dog på et tidspunkt gjorde en undtagelse og dyrkede den såkaldte litchi, som er en tomatfætter med grimme pigge.

- Den er fuldstændig utilnærmelig. Jeg dyrkede den for sjov, for det kunne da være skægt at se sådan en, men det gør jeg aldrig nogensinde mere, siger tomatentusiasten.

- Den smager dårligt, og du skal have tykke, tykke handsker på for overhovedet at komme i nærheden af den.

Tomatplanterne i John Kruuses drivhus, når det sprudler i det sene forår. / Foto: Privatfoto, John Kruuse

Strandtur med tomater på hjernen

Faktisk kan sommeren ind imellem være rigeligt nervepirrende for den 70-årige tomatentusiast. De mange planter i drivhuset og på friland i potter og baljer kræver naturligvis vand, og derfor har John Kruuse også investeret i et østrigsk mekanisk vandingssystem, så han kan tage på ferie.

Med rimelig ro i sindet i hvert fald. Et dødt drivhus er ikke en rar tanke.

- Det er da nogle nervepirrende dage, når man er ude i sommerhuset, og familien siger, at vi skal til stranden, så jeg skal ikke tage hjem til Aarhus for at passe tomater - uhh så er det ikke spor sjovt at være på stranden.

For John Kruuse handler entusiasmen dog ikke bare om at tilfredsstille maven, men også om at bevare en biologisk mangfoldighed ved at dyrke sorter, man ikke finder i grøntafdelingerne.

25.000 tomatsorter

Ifølge John Kruuse findes der mindst 25.000 tomatsorter verden over, og det er vel at mærke et konservativt bud. Han forklarer, at den tyske forsker Uli Wetphal for år tilbage med oplysninger fra alverdens genbanker samlede et overblik over 18.000 tomatsorter, hvortil tomatentusiaster tilføjede yderligere sorter til den lange liste.

Kilde: Uliwestphal.de

Derfor er han også engageret i foreningen Frøsamlerne, hvor han blandt andet holder foredrag om frø og dyrkning og sågar har titel af tomatkoordinator.

I korte træk betyder det, at han blandt andet sørger for, at de gamle sorter, som foreningen har besluttet at gøre en særlig indsats for at bevare, bliver dyrket af forskellige frøentusiaster som John Kruuse selv.

Frøforeningen deltager også i markeder og ved festivaler som Aarhus Food Festival sidste efterår. Her præsenterede Frøsamlerne deltagerne for en smagsprøve på et par gamle sorter af røde tomater med navnene Kondine Red og Ficarazzi, som fik vældig gode anmeldelser med på vejen, husker John Kruuse.

”Jeg har aldrig smagt så lækre røde tomater”, erindrer tomatkoordinatoren var reaktionen fra flere, ligesom mange konstaterede, at sådan her skal rigtige røde tomater smage.

Tomatfrø er omgivet af en hinde, der hindrer dem i at spire i tomaten. Den hinde kan nemt fjernes, inden frøene tørres. John Kruuse viser det i videoen her. Det giver muligvis lidt lugtgener, da fermenteringen af frøene skal foregå uden tildækning. Bananfluer i vindueskarmen må man derfor finde sig i.

Har lokket familien med i år

Det gør ham glad, hvis han kan være med til at sikre forsat dyrkning af gamle sorter, for de kan både gemme på gode dyrkningsegenskaber, men også på smage, farver og former, der ikke altid bare er kuglerund og blegrød.

Tomatpassionen forsøger John Kruuse at skubbe videre, hvor han kommer frem. Flere familiemedlemmer har efter års forarbejde endelig accepteret, at de i år ikke skal købe tomatfrø i havemarkedet, men dyrke nogle af John Kruuses tomatsorter.

Med hans assistance vel at mærke.

- Dem skal jeg også lave nogle planter til, siger han med henblik på forspiringen om få uger.

John Kruuse tager hver sommer frø af sine tomater, så han kan fortsætte dyrkningen af sorterne.

Han købte selv tidligere sine frø i havemarkederne og skælder da heller ikke andre ud over det.

- De der flotte frøstativer ser jo enormt spændende ud, og jeg havde selv aldrig tænkt over det med F1-hybrider, som kendetegner mange af dem. Altså at man ikke kan tage frø af dem med et sikkert udbytte i hvert fald.

Det kan man til gengæld med de gamle sorter, der er såkaldt frøstabile. Her kan man hvert år tage frø af sine tomater og dyrke dem året efter, hvilket for John Kruuse er en glæde ved dyrkningen.

Tomaten er nu om dage en essentiel ingrediens i det danske køkken. Se bare på supermarkedernes hylder.

Han vil heller ikke komme efter gartnerierne for ikke at dyrke gamle sorter, for det kræver særlige og dyre godkendelser for professionelle, og han forstår også godt, at de må satse på sikre sorter.

- Jeg kan godt forstå, at man ikke kan købe den her slags tomater, for de modner måske ikke på det tidspunkt, hvor gartneren har brug for, at de gør, og de kan ikke nødvendigvis ligge i butikken i flere dage, men skal spises med det samme. Der er en masse faktorer i det, siger John Kruuse.

I stedet gør han en indsats for, sammen med frøentusiaster i ikke bare Danmark men over hele verden, at avle og bevare gamle sorter.

- Det er jo frøsamlerne, ikke bare i Danmark men i hele verden, som passer på de gamle sorter, der ikke længere markedsføres af frøfirmaerne, siger John Kruuse.

Masser af tomatmyter

Som passioneret tomatavler kender John Kruuse til masser af myter om, hvordan man får det bedste udbytte af planterne.

Ganske kontroversielt nipper John Kruuse for eksempel ikke sideskud af sine tomater.

Faktisk har han så godt styr på myterne, at han engang lykkedes med at holde et nørdet foredrag på en time om alle de råd, der altså ifølge entusiasten ikke hjælper noget som helst.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her