Jurist: Racisme-dom mulig

Generaliseringer kan betyde dom til Yahya Hassan

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Digteren Yahya Hassan kan blive dømt for racisme. Sådan vurderer Cepos-jurist Jacob Mchangama politianmeldelsen til Ritzau.

- Det generaliserende og nedværdigende taler for, at han kunne blive dømt, da der er en række domme for en række sammenlignelige forhold, siger Jacob Mchangama.

Det er udtryk som "dumme perker" og, at alle i socialt udsatte boligområder som Vollsmose og Gellerup stjæler, arbejder sort eller snyder sig til pension, der har fået Mohamed Suleban til at politianmelde digteren til Østjyllands Politi.

Men det er dog usikkert, om han vil blive dømt, mener juristen:

- Der er et ret stærkt grundlag for at rejse sigtelse og tiltale, men om han så bliver dømt, ligger mere på en knivsæg, hvor man ikke kan se bort fra, at det er vigtige kommentarer i den offentlige debat, siger Jacob Mchangama.

Se: Politianmelder Yahya Hassan

Og uanset udfaldet, så mener han, at den vil udstille racismeparagraffen, da den giver en uacceptabel retsusikkerhed:

- Hvis Yahya Hassan bliver dømt, så sker det på trods af, at han er blevet omfavnet af en stor del af landet og har sat en dagsorden, siger han. Hvis han ikke bliver dømt for udtalelser, som ligner det, andre er blevet dømt for, så udstiller det en vilkårlig bestemmelse, hvor man ikke kan vide sig sikker på, hvad der er lovligt at ytre, forklarer han.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her