Kend Aarhus bliver gentaget
Stor succes gentages på lørdag
Kampagnen Kend Aarhus er blevet stå stor en succes, at der på lørdag holdes et nyt arrangement, hvor aarhusianerne får mulighed for at lære deres by nærmere at kende.
Det er et motions- og oplysningsarrangement, der udgår fra Vadestedet ved Immervad lørdag eftermiddag. Der udleveres nytegnede bykort, der viser vej til 100 interessante steder i Aarhus. Kortene suppleres af fotos og fortællinger om stederne, som bl.a. kan hentes via smartphones og QRkoder.
Kend Aarhus har fem temature med hvert sit navn: Vikingetiden, Besættelsen, Kunst og symboler, Arkitektoniske perler og Kæresteruten, som er tilrettelagt og beskrevet af lokalhistoriker Doron Haahr.
Bag arrangementet står OK Pan og Aarhus 1900 Orientering. I lørdags deltog 3.000 i arrangementet.