Knud har kæmpet for grusvej i 40 år - to gange har han truet med selvmord
En familie i Sjelle har kæmpet for retten til en grusvej i 40 år. Mangeårige konflikter er selvforstærkende og decideret usunde, siger ekspert
'En heksesag'. 'Stammekrigen'. 'Grotesk'.
Der findes nabokonflikter overalt, men næppe nogen så sejlivede som vejstriden på en bakketop nær landsbyen Sjelle vest for Århus.
Ham, der startede konflikten, har en søn. Det er nok gået i arv.
Siden 1979 har familien Storgaard været den ene del af en konflikt, der bogstaveligt talt har været ved at tage livet af Knud Storgaard.
- Jeg har to gange truet med at forlade denne verden. Heldigvis er det ikke kommet så vidt, men det er hårdt, det her. Psykisk har det været en meget, meget, meget stor belastning, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
På den side af konflikten stod oprindeligt 18 skovejere, der mente, at de havde hævd - det vil sige brugsret - til at bruge en grusvej, der går gennem Knud Storgaards gårdsplads og have, selv om de kunne køre udenom.
På den anden side stod Knud Storgaard, der mener, at hævdsloven bør afskaffes, fordi den modsiger moderne love og krænker ejendomsretten.
Med al, hvad der sker ude i verden i dag, sygdom, krig og ondskab, så virker det fuldstændig grotesk.
Hævdsloven er fra 1683 og blev indført under enevælden i Danmark. Den er ikke ændret siden.
I dag er flere af skovejerne gået bort eller har solgt deres andel af skoven, men konflikten eksisterer stadig.
- Ham, der startede konflikten, har en søn. Det er nok gået i arv, siger Knud Storgaard.
Inger Storgaard er forundret over, at konflikten stadig lever i 'et lille snoldet samfund' efter næsten 40 år.
- Med al, hvad der sker ude i verden i dag, sygdom, krig og ondskab, så virker det fuldstændig grotesk, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Ekspert: Vi graver skyttegrave
Ifølge Jeanett Bonnichsen, der er psykolog og direktør for Center for stress, er langvarige konflikter både selvforstærkende og decideret usunde.
- Det kan betyde, at man begynder at grave skyttegrave, fordi man mere og mere begynder at tænke over, hvordan man kan fastholde sin ret. Det bliver tit til stædighed og stolthed og ikke så meget indsigt og forståelse i hinanden, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Når der kommer så stærke følelser i kog, så producerer vi flere stresshormoner, hvilket betyder, at man kan få helt klassiske stress-symptomer.
Langvarige konflikter bunder som regel i det samme mønster, lyder det fra psykologen.
- Som oftest vil det være fordi, man føler, at ens grænser bliver overskredet, eller at ens handlefrihed bliver indskrænket. Så bliver man følelsesmæssigt påvirket. De fleste vil opleve, at der kommer en følelse af vrede, eller at det er et overgreb på ens handlefrihed, så man føler sig forurettet, siger Jeanett Bonnichsen.
Konflikter tærer på helbredet
Det har sat sine spor at kæmpe for sin have og gårdsplads gennem mange år, lyder det fra Knud Storgaard.
- Det er noget, der tager på helbredet, når det har varet så længe, men der har da også været gode perioder ind imellem, siger han.
At langvarige konflikter går ud over helbredet er ifølge psykolog Jeanett Bonnichsen helt normalt.
- Når der kommer så stærke følelser i kog, så producerer vi flere stresshormoner, hvilket betyder, at man kan få helt klassiske stress-symptomer. På lang sigt kan det blive problematisk, for det kan give fysiske symptomer som søvnbesvær og koncentrationsbesvær, og det kan være svært at være nærværende og følelsesmæssigt fleksibel over for andre mennesker, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også:
Det kræver empati og forståelse - og måske professionel i form af mægling - hvis man skal begrave en mangeårig konflikt.
- Begge parter skal være interesserede i, at man sætter sig ned og prøver at se sagen fra hinandens side, og prøver at forstå hinanden. I det øjeblik, man føler sig forstået, er der et større incitament til at give lidt køb på ens krav, og lade stoltheden falde lidt og måske rykke sig en smule i retningen af en balance, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
