Nabostrid afgjort i Højesteret: Glaseret tag i Lystrup skal fjernes
Bente Brusgaard har i Højesteret fået medhold i, at solens genskin fra naboens sortglaserede tegltag var så generende, at naboen nu er dømt til at mattere taget.
Tilbage i 2005 fik et par i Elleparken i Lystrup ved Aarhus udskiftet deres gamle tag. Taget blev beklædt med sortglaserede teglsten, som på det tidspunkt var meget moderne.
Men når solen skinner på teglene, giver det genskin. Det var så irriterende for naboen, Bente Brusgaard, at hun i 2012 klagede til Aarhus Kommune og indbragte sagen for retten.
Hos kommunen var der ingen hjælp af hente. Der var nemlig ingen regler for området, der forbød blanke eller reflekterende materialer på taget.
Fik medhold i byretten
Men i byretten fik den klagende nabo medhold. Genskinnet fra taget var så generende, at det lå ud over, hvad man måtte tåle, lød det i rettens afgørelse.
Desuden lagde man vægt på, at sortglaserede tegltage ikke var sædvanlige i det pågældende parcelhuskvarter.
Ejerne af det blanke tag blev dømt til at få teglene matteret, så naboen kunne slippe for generne. Men det ville parret ikke umiddelbart affinde sig med.
Sagen blev anket til Vestre Landsret, som dog nåede frem til samme resultat. Men parret i huset med det skinnende tag var ikke til sinds at give op.
De søgte om lov til at få sagen prøvet i Højesteret. Det kræver en særlig tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, og sådan en får man kun, hvis sagen vurderes at være principiel.
Og det er den, lød afgørelsen fra nævnet. Derfor har fem af landets øverste dommere nu taget stilling til spørgsmålet om, hvad man som nabo må tåle. Og solens genskin i sorte tegl er altså over grænsen.
Ejeren af huset med det tegltag, der nu skal matteres, er kommet med en skriftlig kommentar til sagen til TV2 Nyhederne.
Vi tager selvfølgelig dommen til efterretning og må nu forsøge at finde ud af, hvor denne tålegrænse går.
- Vi tager selvfølgelig dommen til efterretning og må nu forsøge at finde ud af, hvor denne tålegrænse går. I det større perspektiv hæfter jeg mig ved, at Højesteret har fastslået, at det i forhold til tålegrænsen er uden betydning, om man i et lokalområde har tilladt reflekterende byggematerialer, skriver Michael Serup blandt andet om afgørelsen.
- Samtidig har Højesteret fastlagt en forholdsvist lav tåletærskel. Højesterets dom er selvfølgelig først og fremmest en konkret vurdering af bevisforholdene i vores sag. Dommen giver derfor ikke anledning til at fastslå præcist, hvor tålegrænsen for genskinsgener går. Ligeledes er det efter dommen uvist, hvor grænsen for passivitet går, lyder det videre.
