Kritik af årelang varetægtsfængsling: - Man kan ikke byde mennesker det her
Forsvarsadvokat Mette Grith Stage kritiserer det, hun betegner som kummerlige forhold for varetægtsfængslede.
Preben Kjærskov Nielsen sidder lige nu på anklagebænken i Vestre Landsret i en af de senere års største narkosager herhjemme.
Sagen er ikke afgjort endnu, men han har allerede siddet varetægtsfængslet i 2,5 år, og det har påvirket ham voldsomt ifølge hans hustru.
- Hvis man skal beskrive hans mentale tilstand, så må det være posttraumatisk stress med søvnløshed, klaustrofobi ved små lukkede rum, angst og depression, siger hun til TV2 Østjylland.
Vi kritiserer gerne andre lande, der udfører tortur mod fanger. Men vi gør det samme i Danmark.
Hun står ikke frem med navn, da hun ikke ønsker at blive genkendt i sin omgangskreds og andre sammenhænge, men vil gerne udtale sig, da hun finder forholdene for varetægtsfængslede kritisable.
- Det er psykisk tortur, at mennesker er isoleret på den måde i flere år. Jeg kan ikke se det på andre måder. Vi kritiserer gerne andre lande, der udfører tortur mod fanger. Men vi gør det samme i Danmark, lyder kritikken.
Og hustruen bakkes op af forsvarsadvokat Mette Grith Stage, der har en anden klient i den pågældende sag.
- Det er inhumant, at der har været folk fængslet i så lang tid. Min klient har jo siddet tre år under de her forhold. Jeg synes simpelthen ikke, det giver nogen mening. Og jeg synes faktisk ikke, at man kan byde mennesker de her restriktioner, siger hun.
Kan ikke altid komme på toilettet
Varetægtsfængsling er en midlertidig foranstaltning i forbindelse med straffesager. Formålet er normalt at sikre, at den pågældende ikke unddrager sig retsforfølgelse, påvirker vidner eller fortsætter med kriminelle aktiviteter, mens sagen undersøges.
Derfor sidder varetægtsfængslede isoleret op til 23 timer i døgnet uden kontakt til omverdenen.
Sagen fra Gyllingnæs
I 2022 fik Prebens Kjærskov Nielsen og ti andre personer sammenlagt 120 års fængsel for at have været en del af en narkoring med tråde til udlandet.
Centrum var en amfetaminfabrik beliggende på en nedlagt landejendom på halvøen Gyllingnæs. To medlemmer af narkoringen blev dømt for at producere og haft til hensigt at producere ikke mindre end i alt 316 kilo amfetamin.
Politiet kom på sporet af narkoringen ved lidt af et tilfælde, og da fransk politi samtidig knækkede koden til en krypteret beskedtjeneste, som de kriminelle benyttede sig af, stod dansk politi med fældende beviser, der sendte narkoringen bag tremmer.
Otte ud af de 11 dømte har anket deres dom til landsretten.
I Prebens Kjærskov Nielsens sag har den midlertidige foranstaltning stået på i årevis.
Blandt andet fordi sagen har været så omfattende, men også på grund af lange sagsbehandlingstider ved anklagemyndigheden og domstolene.
Han blev idømt syv års fængsel i byretten i 2022, men ankede sin dom til Landsretten, hvor sagen kører nu. Og netop derfor, er det skudt langt over målet, at flere af de dømte stadig skal sidde i varetægt, mener Mette Grith Stage.
- Jeg har virkelig svært ved at se, hvad det er, man skal kunne påvirke mellem by- og landsret. Når først politiet har færdigefterforsket sagen, og man er blevet dømt i byretten, er beviserne blevet fremlagt. Så efter min opfattelse er det helt hysterisk, at man bliver ved med at opretholde den her kontrol, siger hun med henvisning til den besøgs- og brevkontrol, der er en del af varetægtsfængslingen.
Hun betegner forholdene, hendes klient er varetægtsfængslet under, som kummerlige.
- Han sidder låst inde det meste er døgnet på en meget lille celle, hvor der er en briks, en stol, et bord og en håndvask. Der er ikke noget toilet, så han skal ringe, når han skal på toilettet, men fængselsbetjentene har bare ikke altid tid, så ofte bliver han nødt til at tisse i håndvasken eller besørge i skraldespanden, fortæller hun.
- Folk begår selvmord
Den danske tilgang til varetægtsfængsling er gennem årene blevet kritiseret af en lang række organisationer herunder Amnesty International, Humans Rights Watch og Institut for Menneskerettigheder.
Kritikken går på, at varetægtsfængsling, som det foregår i Danmark, reelt er isolationsfængsling, der betragtes som tortur og er i strid med FN’s menneskerettigheder.
- Danmark har jo forpligtet sig til at efterleve en række internationale regler, herunder forbuddet mod torturnedværdigende og umenneskelig behandling i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og overflødig varetægtsfængsling falder ind under de regler, siger Claus Bonnez, der er formand i Landsforeningen Krim, der arbejder for at fremme en human kriminalpolitik i Danmark.
Ifølge foreningen behandler vi varetægtsfængslede særligt hårdt i Danmark.
- I andre europæiske lande, og også uden for Europa, har en varetægtsfængslet som udgangspunkt de samme rettigheder som andre indsatte. De er ude af cellen i dagtimerne, arbejder i fængslet og uddanner sig i fængslet. Der har man en sær holdning i Danmark om, at det kan de indsatte først få lov til, når de har fået dom, siger Claus Bonnez og påpeger, at det kan have alvorlige konsekvenser.
- Europarådets eksperter taler om, at man får forskellige, alvorlige og varige psykiske lidelser. Man kan udvikle sindssygdom, man kan udvikle modløshed, og i nogle tilfælde begår folk selvmord under isolationen. I andre tilfælde gør de det, efter isolationens ophør.
Rammer også uskyldige
Mette Grith Stage er også bekymret for konsekvenserne af lange varetægtsfængslinger og minder om, at det også rammer personer, som viser sig at være uskyldige.
Hvert år bliver cirka 400 mennesker frikendt efter at have siddet varetægtsfængslet.
- Jeg har selv adskillige klienter, som er meget mærket af at have siddet varetægtsfængslet, og hvor de rent faktisk viste sig at være uskyldige. Det kan være svært at håndtere, når du har været under de her underlige forhold i så lang tid. De oplever, at det er rigtig, rigtig svært at komme tilbage til den virkelige verden, fordi de har siddet buret inde i den her lille celle, siger hun.
Store konsekvenser
Forskning i konsekvenserne af varetægtsfængsling fra Rockwool Fonden viser, at personer, der har været varetægtsfængslet, står med en række udfordringer efterfølgende.
Beskæftigelsen blandt varetægtsfængslede falder med 16 procent.
Tre år efter har halvdelen oplevet brud med familien i form af skilsmisse eller partnerskabsophør.
De varetægtsfængslede, der ender med at blive frikendt, oplever nøjagtig de samme konsekvenser som de, der bliver dømt.
Kilde: Lars Højsgaard Andersen, professor hos Rockwool Fonden
TV2 Østjylland har forelagt kritikken for Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.
- Der er ingen tvivl om, at det er en meget lang periode og en usædvanlig lang periode. Det er landsretten, der har afsagt kendelsen, og det må jeg gå ud fra, at der har været rigtig gode grunde til. Men de skal også være gode, for det er belastede at sidde under brev- og besøgskontrol i så lang tid, siger han og påpeger, at der er tale om alvorlig kriminalitet.
- Det jo ikke samfundets skyld, at de er endt, hvor de er endt, og de har jo altså fængselsstraffe, der langt overstiger den tid, de sidder varetægtsfængslet, så de skal sidde det ene eller det andet sted, siger retsordføreren.
Han mener overordnet, at de danske regler for varetægtsfængsling er gode, som de er.
- Mit indtryk er, at vi er nødt til at have regler om varetægtsfængsling for at beskytte befolkningen i al almindelighed, siger han og afviser at gå yderligere ind i den verserende sag.
Vi har også forelagt kritikken for anklagemyndigheden og NSK, politiets nationale enhed for særlig kriminalitet, men de har ingen kommentarer.
