Lig fundet ved rådhus: Mand fængslet - sigtet for at kvæle 34-årig

En 58-årig mand er mistænkt for at have kvalt en 34-årig mand. Fredag eftermiddag er han blevet varetægtsfængslet i fire uger. Han nægter sig skyldig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 58-årig mand er mistænkt for at have kvalt den 34-årige mand, der torsdag blev fundet død i Rådhusparken i Aarhus.

Det er kommet frem i et grundlovsforhør fredag eftermiddag ved Retten i Aarhus.

Her blev den 58-årige varetægtsfængslet i fire uger. Han nægter sig skyldig og har kæret kendelsen, oplyser Østjyllands Politi i et tweet.

Ifølge TV2 ØSTJYLLANDS reporter i retten er den 58-årige sigtet for på et ukendt tidspunkt at have kvalt den 34-årige. Den 34-årige mands lig blev fundet torsdag i Rådhusparken tæt ved rådhuset i Aarhus.

- Den sigtede bar hospitalslignende, løstsiddende, blåt tøj og klipklapper. Han havde et hvidt tæppe om sig og bar mundbind, fortæller TV2 ØSTJYLLANDs reporter i retten.

Den 34-årige blev fundet i Rådhusparken i Aarhus torsdag klokken 12.13 af en tilfældigt forbipasserende.

Der blev ved grundlovsforhøret anmodet om lukkede døre af senioranklager ved Østjylland Politi, Birgitte Ernst. TV2 ØSTJYLLAND protesterede, men dommeren valgte at imødekomme anklagerens ønske.

Derfor har det indtil videre ikke været muligt at få at vide, hvilken relation, der er mellem den 58-årige og den 34-årige, ligesom anklageren meddeler, at der for nuværende ikke er yderligere kommentarer.

Den holdning fastholder politiet efter grundlovsforhøret.

Den 58-årige mand blev anholdt torsdag aften klokken 23.15 og er siden blevet sigtet efter paragraf 237 om manddrab.

Den 34-årige blev fundet i Rådhusparken i Aarhus torsdag klokken 12.13 af en tilfældigt forbipasserende

En 58-årig mand er mistænkt for at have kvalt den 34-årige mand, der torsdag blev fundet død i Rådhusparken i Aarhus.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her