Lille pige blev dræbt i trafikken: Aarhusianer i fængsel

En halvandet år gammel pige mistede livet, da spildt minkfedt skabte trafikkaos.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Den 25-årige aarhusianske mand blev dømt for ikke at køre efter forholdende på Storebæltsbroen. Det kostede en lille pige livet. Genrefoto.

En 33-årig lastbilchauffør og en 25-årig bilist fra Aarhus er mandag ved Retten i Svendborg blevet idømt fængsel efter en ulykke, der kostede en halvandet år pige livet ved Storebæltsbroen.

Det skriver TV2 Fyn og Fyens Stiftstidende.

Den 33-årige er blevet idømt fængsel i tre måneder, og den 25-årige idømmes 30 dages fængsel.

Vejbanen på lavbroen var fedtet og glat, efter at en lastbil med anhænger under en hård opbremsning havde spildt minkfedt på motorvejen i november sidste år.

I det glatte føre skete den alvorlige ulykke. Her kørte den 25-årige ind i en anden personbil, hvor den lille pige blev dræbt.

Hendes far, der kørte bilen, brækkede ryggen.

Chaufføren i den lastbil, der spildte minkfedtet, samt den 25-årige blev som følge af ulykken anklaget for uagtsomt manddrab.

Specialanklager Pernille Moesborg havde ifølge TV2 Fyn krævet den 33-årige lastbilchauffør idømt en fængselsstraf på fire til fire og et halvt års fængsel - inkluderet en reststraf fra en anden dom på et år.

TV-stationen skriver, at kravet mod den 25-årige var ubetinget fængsel på 30 dage for ikke at have kørt efter forholdene.

Underlaget var som brun sæbe

Chaufføren var på vej til forbrændingsanstalten Daka ved Hedensted. Han blev standset ved Middelfart. Foto: Jens Nørgaard Larsen - Ritzau Scanpix

Under retssagen er underlaget blevet beskrevet som brun sæbe.

Chaufføren har forklaret, at han først fandt ud af, at han havde spildt minkfedtet på sin vej til forbrændingsanstalten Daka ved Hedensted, da politiet opsøgte ham på en rasteplads ved Middelfart.

Begge de dømte er frakendt førerretten betinget og får en bøde på henholdsvis 3000 og 2500 kroner - den største til lastbilchaufføren.

De skal derudover betale 250.000 kroner i erstatning, skriver TV2 Fyn og Fyens Stiftstidende.

Parterne har nu 14 dage til at beslutte sig for, om man vil anke afgørelsen til landsretten.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her