Maden på NorthSide bliver 100 procent økologisk
Der bliver endnu mere økologi på programmet til årets NorthSide-festival
Når musikelskere den 9. til 11. juni skal have stillet sulten på NorthSide bliver det 100 procent økologisk.
I 2016 var festivalens mål, at maden skulle være 95 procent økologisk. Det mål levede festivalen op til. Og i år er målsætningen så rundet op til 100 procent.
Også drikkevarerne på hele festivalen bliver overvejende økologiske. Her er målsætningen 85 procent, ligesom spiseemballagen bliver 60 procent økologisk.
Folkene fra NorthSide kunne efter 2016-festivalen tage to priser med hjem i tasken, da Danish Events & Meetings Awards forleden uddelte hæder i København i begyndelsen af april.
Læs også:
Her vandt NorthSide priserne med de mundrette navne: Sustainability og MPI’s Outstanding Achievement Award 2017.
Hovednavnene til sommerens festival er Radiohead, Frank Ocean og The Prodigy.