Mand hoppede på skraldespand og nikkede skalle

En kort rygepause, mens to mænd ventede på en pizza, endte med en skalle

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Google Street View

En hyggelig aften i byen endte mandag aften lidt træls for to mænd.

En 40-årig mand og en 32-årig mand bestilte i går mad på pizzeriaet 'Day And Night' i Nørre Allé i Aarhus.

Mens de ventede på maden, gik de to mænd ud for at ryge.

Her så de tre-fire mænd, der stod og  hoppede på to skraldespande, der stod opstillet foran Rema 1000. Mændene var østeuropæiske af udseende.

De to restaurantgæster bad mændene om at holde op med at hoppe på skraldespandene. Dette resulterede i, at en af skraldespands-hopperne nikkede den 32-årige mand en skalle. Han blev ramt på næsen og begyndte at bløde.

Politiet talte med to østeuropæiske mænd på stedet, men skalle-smækkeren var gået fra stedet.

Han beskrives som: 25 til 30 år. Cirka 180 centimeter, lys i huden og iført en mørkegrøn og sort jakke. Han havde desuden en sort hue på.

Eventuelle vidner kan kontakte Østjyllands Politi på telefon: 114.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her