Mand uden kørekort blev fældet af fodspor i sneen

Bilist uden kørekort måtte i nat sande, at flugt til fods er en mindre god idé ved vintertide

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Sne kan, i visse tilfælde, lette politiets arbejde. Genrefoto. Foto: Pixabay.com

En 31-årig satte i nat foden hårdt på speederen, da han fik øje på en patruljevogn på Torshøjvej i Hasselager i det sydlige Aarhus.

Det fik, ikke overraskende, betjentene i bilen til at skærpe opmærksomheden og sætte blinket til i et forsøg på at invitere den rømmende bilist til en samtale.

Blind vej sendte mand på flugt til fods

Den 31-årige satte imidlertid farten op og forsøge en flugt ad Svanlevvej. Her viste det sig at den 31-årige bilist var langt fra stedkendt i området. Svanlevvej ender nemlig blindt. Derfor forlod manden bilen og fortsatte flugten til fods - i sneen.

Da betjentene kort efter fandt frem til den 31-årige, ved at følge hans fodspor, erkendte han, at et manglende kørekort var baggrunden for hans flugtforsøg. Det skriver Østjyllands Politi i dagens døgnrapport.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her