Mangler tusindvis af donorer: - Det er hammervigtigt, du redder liv

Blodbanken i Skejby mangler donorer til plasmatapninger. Selvom der er interesse for at hjælpe, holder mange sig alligevel tilbage.

Udgivet Opdateret
For at donere plasma skal man veje mindst 60 kilo. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Godt og vel 4200 donorer. Så mange efterspørger man for øjeblikket hos Blodbanken i Skejby i Aarhus.

Her har man nemlig mangel på donorer til specifikt plasmatapninger, for andre folks plasma er guld værd for nogle mennesker.

- Behandlingerne med den livsvigtige medicin udvundet fra plasma skaber liv og livskvalitet hos patienter med blandt andet en immundefekt, og medicinen kan kun fremstilles af plasma fra donorer, siger Christian Erikstrup, som er professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital.

Derudover er der generelt et større behov for plasma nu, fordi man bruger det til behandling af flere sygdomme, end man tidligere har gjort.

Ikke muligt alle steder

I Danmark ønsker man at blive selvforsynende med plasma, så man ikke skal supplere med noget doneret fra udlandet.

Men det er lettere sagt end gjort.

I Østjylland er det kun i Aarhus, man kan få foretaget en plasmatapning.

Det afholder folk som Marie Halkjær Lindstrøm fra Randers i at donere plasma, selvom hun ellers gerne vil.

Hun donerer blod hos den lokale blodbank i Randers, men her er det ikke muligt også at blive tappet for plasma.

- Jeg har ikke mulighed for at tage køreturen frem og tilbage fra Aarhus til Randers. Plus, at man skal sidde der i noget tid også. Så påvirker det pludselig hverdagen, og man skal tage en halv fridag fra arbejdet, siger hun.

Tiden er godt givet ud, og hver en dråbe betyder noget
Lene Jørgensen

Hos Blodbanken i Skejby kan man godt forstå, at folk synes, det er lang tid at bruge på det.

Men de mener også, at der kan være en anden grund til, at de har mange ledige tider.

- Mange er måske ikke klar over, at man kan hjælpe andre mennesker ved at donere plasma. Vi prøver at oplyse på sociale medier, gennem virksomhedsbesøg og events, samt til de donorer vi allerede har, siger overlæge Christian Erikstrup.

Han tilføjer, at de har udvidet deres åbningstider, så de har aftenåbent fire dage om ugen, i et forsøg på at tilpasse sig donorerne.

Du redder liv

Modsat Marie Halkjær Lindstrøm er Lene Jørgensen en af dem, som ofte får tappet plasma i Aarhus.

Hun bor i Beder, og tager sammen med sin mand afsted til plasmatapningerne.

- Det er hammervigtigt, at vi bidrager med, hvad vi kan. Du redder liv, siger Lene Jørgensen.

På sin fødselsdag donerede Lene Jørgensen plasma. Hun ville give noget igen på en dag, hvor hun selv fik så meget.

Ville du også gøre det, hvis du boede længere væk?

- Helt sikkert, det ville jeg. Tiden er godt givet ud, og hver en dråbe betyder noget, siger Lene Jørgensen, som i flere år både har doneret fuldblod og plasma.

Derudover fortæller hun, at hver gang ens blod eller plasma bruges, får hun en besked på sin mobil, hvilket giver en rigtig god følelse i maven.

Foreslår mobil løsning

Hos Marie Halkjær Lindstrøm fra Randers, er det tydeligt, at hun er ikke den eneste, som afholder sig fra at donere, fordi plasmatapningerne foregår for langt væk.

I et Facebookopslag fra Bloddonorerne Danmark, kan man se, at mange andre deler samme holdning som hende.

Men er det ikke fair nok, at man skal køre et stykke for at hjælpe andre?

- Jo, det kan man groft sagt godt sige, at det er. Men man har jo en hverdag, der skal hænge sammen. Det er et stort indgreb i ens hverdag, siger Marie Halkjær Lindstrøm

Hun mener, at hun ville have lettere ved at donere plasma, hvis der kom en mere mobil løsning.

- Man kunne måske lave en donorbus, der kører rundt i landet. Så kunne man booke sig ind og derved donere, siger hun.

Hvad er forskellen på en fuldblodstapning og en plasmatapning?

En fuldblodstapning er den ’traditionelle’ form for blodtapning.

Her får man lagt en nål i armen, som tapper blodet.

Det tager omkring 10 minutter.

Ved en plasmatapning, får man også lagt en nål i armen, som tapper blodet. Herefter løber det over i en maskine, hvor det bliver centrifugeret. Der sorteres plasmaet fra, og ender i en pose for sig selv.

De røde og hvide blodlegemer føres tilbage til donor igen.

Det tager omkring 30-45 minutter.

Ifølge overlægen fra Aarhus Universitetshospital er der dog en god grund til, at man ikke kan bruge en bus til plasmatapninger, som man kan med donationer af fuldblod.

- Maskinerne er svære at have i en bus, fordi de kræver mere plads end man bruger til donationer af fuldblod. Derudover skal man sidde længere tid i stolen ved en plasmatapning, så det kræver også mere plads, siger han.

Derudover fortæller han, at det er planen, at der skal være flere centre med plasmatapninger i Region Midtjylland på sigt, men det er endnu uvist, hvornår de står klar.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her