Mens Henriettes søn er her på lånt tid, lever hun under konstant pres fra kommunen

Udmattet efter endnu en lang dag sætter Henriette Rolighed sig tilbage i lænestolen. Ved siden af hende står en lille skærm, hvor hun på video kan overvåge sin ni-årige søn, Simon, der stadig ligger vågen, i tilfælde af, at han skulle få et anfald.

Dagen er - som de fleste andre - gået med at hjemmetræne og tage vare på Simon, der lider af svær epilepsi og skal have hjælp til alt.

Men selv nu – i de sene og mørke aftenstunder – er der ikke plads til selvforkælelse eller afslapning. I stedet bevæbner hun sig med mailsystem og notesblok i kampen mod Aarhus Kommune.

- Når du har et barn med handicap, så skal du nærmest være din egen sagsbehandler og jurist samtidig med, du skal være mor. Man lever i konstant frygt for, om en bevilling bliver taget fra en eller i uvished om, hvor vidt man får godkendt eller afvist det og det, siger Henriette Rolighed til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Bare det, at der tikker en besked ind på e-boks fra kommunen giver ondt i maven.

Hun er derfor blandt 40.000 danskere, der har skrevet under på et borgerforslag om, at handicapområdet skal ud af kommunerne.

- Jeg oplever kæmpe forskel på, hvad man kan få hjælp til på tværs af kommunerne. Man kan stå i helt ens situationer med familier i andre kommuner, og selvom lovgivningen er ens, så kan de måske få hjælp til en ting, som vi ikke kan - og omvendt, siger hun.

Fejl i næsten hver anden klagesag

I sidste uge kunne TV2 ØSTJYLLAND fortælle om Bettina Jensen, der en morgen vågnede som handicappet og siden har kæmpet en lang kamp med Skanderborg Kommune om basale hjælpemidler.

I den forbindelse rettede Danske Handicaporganisationers formand skarp kritik mod kommunernes forvaltning af handicapområdet.

- Det er lidt et postnummer- og sagsbehandlerlotteri, hvilken service man kan forvente at få fra kommune til kommune, sagde Thorkild Olesen til TV2 ØSTJYLLAND.

Tæt på halvdelen af alle klagesager over kommunernes afgørelser på handicapområdet vurderes decideret forkerte eller sendes tilbage til genbehandling på kommunens bord, når Ankestyrelsen har behandlet dem.

Den problematik har familien Rolighed haft tæt inde på kroppen med flere sager, der enten blev hjemsendt eller direkte omgjort.

Blandt andet en afgørelse om, at de ikke kunne få støtte til et forælderkursus, dengang de fik at vide, at Simon ikke ville blive mere end tre til fire år gammel.

Her kunne de sammen med andre par i samme livskrise få hjælp til bearbejdelse af den sorg, stress og angst for at miste, som situationen medførte. 

- Vi kunne godt have brugt den mulighed, ligesom vi kunne have draget nytte af at tale med nogle ligesindede par om, hvordan man håndterer at leve i konstant stress og alarmberedskab med mange akutte hospitalsindlæggelser, siger Henriette Rolighed.

Står til at miste 20-25 procent af sin indkomst

Problemets omfang begrænser sig dog ikke udelukkende til de sager, hvor borgeren vælger at klage.

Ankestyrelsen har tre gange via stikprøver forsøgt at undersøge omfanget af alvorlige fejl i afgørelser, som borgerne ikke har klaget over.

Det fremgår af rapporten 'Retssikkerhed for udsatte borgere', som Embedsværket har udarbejdet.

I mere end 25 procent af de sager, som borgerne altså ikke havde klaget over, fandt man så mange fejl, at afgørelsen ville have været omgjort, hvis borgeren havde klaget.

Når det kom til sager, der omhandlede tabt arbejdsfortjeneste, fandt man fejl i mere end halvdelen af sagerne, borgeren ikke havde klaget over.

Så sent som i nat lå Henriette Rolighed vågen til klokken fire. Hun kunne ikke sove, fordi hun for nyligt fik beskeden om, at hun mister 20-25 procent af sin indkomst.

Kommunen vil ifølge hende skære i hendes tabte arbejdsfortjeneste, som hun modtager for at passe og hjemmetræne Simon.

Det er ikke til at sige, om den afgørelse er rigtig eller forkert endnu, men sagsbehandleren mente i hvert fald ifølge Henriette Rolighed, at de burde klage.

- Vores sagsbehandler sagde, at hun var ked af det, men at ledelsen havde bedt dem om at skære ind til benet, og at hun syntes, vi skulle klage. Det vidner om et system, hvor de enkelte sagsbehandlere, der bare gerne vil hjælpe, ikke altid kan stå inde for de rammer, de er tvunget til at arbejde under, siger hun.

Dropper karrieren for at undgå døgninstitution

Henriette Rolighed har derfor måttet droppe karrieren som fysioterapeut og i stedet rette sit fokus næsten hundrede procent mod Simon.

- Vi tager forældrerollen alvorligt. Vi har ikke valgt at få et handicappet barn, men det er et vilkår, og det tager vi på os, siger Henriette Rolighed og fortsætter:

- Der er jo en grund til, at jeg går herhjemme med Simon. Vi vil gerne passe og hjemmetræne vores søn selv. Vi ønsker ikke at blive presset ud i, at han skal være på en døgninstitution, fordi vi ikke kan få den hjælp, vi har ret til. Det vil også være meget dyrt for kommunen.

I samme rapport fra Embedsværket, der beskriver Ankestyrelsens arbejde med stikprøver af kommunernes afgørelser på handicapområdet, fremgår det, at netop hjemmetræningsområdet indeholder allerflest fejl i sagsbehandlingen.

Her har man en omgørelsesprocent på hele 71 procent, og det er særligt førstegangsansøgerne, der rammes af forkerte afgørelser.

- Ankestyrelsens undersøgelse af omgørelserne viser, at nye ansøgninger behandles forkert af kommunerne i 17 ud af 19 sager svarende til en omgørelsesprocent på 90. Hver femte hjemmetrænende familie havde en klagesag i Ankestyrelsen i 2018, skriver Embedsværket i rapporten.

Rådmand peger på lovgivningen

Aarhus Kommunes rådmand for sociale forhold og beskæftigelse, Kristian Würtz, er ikke enig i, at kommunerne er den forkerte myndighed til at varetage handicapområdet.

- Jeg er mere socialdemokrat, end jeg er kommunemand. Så hvis handicapområdet forvaltes bedre i staten eller regionen, så er jeg ikke imod det. Men hvis reglerne er de samme, så tror jeg ikke, man skal forvente, at noget ændrer sig af den grund, siger han til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Vi skal, som reglerne er nu, bruge rigtig mange ressourcer på de her sager, fordi de er så komplicerede at sagsbehandle. Og det er byrdefuldt for borgeren. Det tror jeg ikke ændrer sig, fordi det er staten eller regionen, der har opgaven.

Derudover pointerer han, at man skal se på omgørelsesprocenterne med mere nuancerede briller, end Ankestyrelsens præsentation af tallene umiddelbart kan lægge op.

- En stor del af sagerne bag de her tal, de handler ikke nødvendigvis om en forkert afgørelse. Det er sager, der sendes tilbage til kommunen, fordi der mangler nogle oplysninger eller lignende, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Retssikkerheden er på spil

På gårsdagens byrådsmøde i Aarhus Kommune var Ankestyrelsens omgørelsesprocenter på dagsordenen.

I den forbindelse havde Venstres Almaz Mengesha et forslag til, hvordan man i kommunen kan bringe omgørelsesprocenterne ned.

De senest udgivne tal for Aarhus Kommune ligger på 38 procent for social- og børnehandicapområdet og 45 procent for voksenhandicapområdet viser en stigning fra året før. Det er en stigning fra året før.

- Det handler om den her borgergruppes retssikkerhed. De skal føle sig sikre på, at kommunen træffer de rigtige afgørelser, og det viser de her tal, at de ikke kan, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Det er de samme fejl vi laver igen og igen, hvor man vi ikke får belyst sagerne godt nok til, at vi kan træffe de rigtige afgørelser.

Forslagene gik på, at man skulle oprette en kommunal enhed med målsætning om at finde fejlene, før sagen blev genbehandlet og eventuelt sendt til Ankestyrelsen.

Derudover ville man gå i dialog med ministeren om, at Ankestyrelsen skulle have mulighed for at give bøder, når kommunerne ikke handlede og ændrede praksis i den type sager, hvor man gang på gang finder fejl.

Forslagene blev dog stemt ned, da man ikke kunne finde opbakning hos Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.