Midttrafik kører til Billund

Nye stoppesteder i Aarhus og Horsens

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

1. april overtager Midttrafik kørslen af lufthavnsbussen mellem Aarhus og Billund Lufthavn. Ruten døbes 912X.

Bussen starter fremover fra Aarhus Rutebilstation og kører via Banegårdspladsen. Bussen kører ikke fra Scandinavian Center længere. Det betyder, at det bliver væsentligt nemmere at skifte mellem bybusser, regionalbusser, tog og lufthavnsbusser.

I Horsens flytter stoppestedet fra tankstationen ved Horsens Vest til pendlerparkeringen ved Horsens Syd (frakørsel 57). Det gør ruten 5. min. hurtigere.

Stoppestedet på Skanderborg st. fortsætter uændret. Det samme gælder stoppestedet i Vejle, der kun betjenes på særlige afgange om natten.

Lavere pris

At Midttrafik overtager ruten, gør det billigere at benytte bussen mellem Aarhus, Skanderborg, Horsens og Billund Lufthavn. En voksenbillet fra Aarhus til Billund koster i dag 180 kr. Fremover vil samme billet koste 154 kr. for en voksen.

Alle busser på den nye rute er helt nye X Busser, som har ekstra plads til bagage, god siddekomfort og toiletter. Desuden har alle X Busser computerborde og gratis trådløs internetforbindelse.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her