Museum vækker fortidens kæmper til live

Istidens kæmper vækkes til live på Naturhistorisk Museum i Aarhus

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et enkelt tryk på knappen.

Mere skal der ikke til, før istidens kæmper vækkes til live på Naturhistorisk Museum i Aarhus. Her kan udstillingen "Tilbage til istiden 2 - istidens kæmper" ses fra den 12. maj og frem til februar næste år.

Fortidens dyr er genskabt i naturlig størrelse og sender gæsterne 15.000 år tilbage i tiden.

Gæsterne møder skovelefanter, sabelkatte, uldhårede næsehorn, mamutter og andre frygtindgydende skabninger. Fælles for alle dyrene er, at de - når publikum trykker på knapperne - siger lyde og bevæger sig.

Det har været en udfordring at finde plads til dyrene.

Udstillingsleder Kirsten Lund fortæller, at flere af dem er så høje, at der ikke er plads inden for på museet - de må derfor tage til takke med en placering uden for i museumshaven.

Øverst kan du få en smagsprøve på, hvad der venter publikum på udstillingen. Det er Palle Hansen, der har lavet indslaget.

VIDEO: Se en timelapse fra de store dyrs tilblivelse. Videoen er lavet af Naturhistorisk Museum.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her