Nu skal muligheden for hurtigbusser undersøges i bund
BRT-busserne kan måske i fremtiden ses køre rundt på Ringvejen.
En helt ny type bus er nu endnu tættere på at komme til Aarhus.
Der er tale om de såkaldte BRT-busser, der skal bruges som alternativ til letbanen.
BRT står for 'bus rapid transit', og i modsætning til Letbanen, der kører på skinner, er et BRT-system i virkeligheden bare en lang udgave af en bybus, der har sin egen vejbane.
I onsdags vedtog Aarhus Byrådet en indstilling om at igangsætte skitseprojekt og miljøkonsekvensvurdering – også kaldet en VVM-undersøgelse af projektet.
Det er planen, at BRT-busserne skal bruges på Ringvejen.
- Der er ingen tvivl om, at BRT-løsning på Ringvejen vil give den kollektive trafik i Aarhus et løft, men der er stadig mange ting, der skal falde på plads, før projektet kan realiseres, siger Nicolaj Bang i en pressemeddelelse fra kommunen.
Aarhus Kommune har allerede afsat 292 millioner kroner til projektet.
Hvis projektet bliver dyrere, har kommunen brug for penge fra staten til at dække eventuelle ekstra omkostninger.
Det er forventningen, at VVM-undersøgelsen er færdig i 2025, herefter skal den i offentlig høring.
Først derefter skal byrådet tage endelig stilling til, om der skal etableres BRT-busser på Ringvejen.