Ny dna-database i støbeskeen
Prisen for at kortlægge en persons fulde arvemasse falder drastisk, og det giver mulighed for dna-database
De sundhedsvidenskabelige fakulteter på universiteterne i Aarhus, Aalborg, Odense og København samt Danske Regioner, som ejer og driver sygehusene, er sammen i fuld gang med at undersøge mulighederne for en ny central database med sundhedsoplysninger.
Basen skal rumme dna-informationer i form af de fulde genomer - kortlægningen af den totale arvemasse - fra en lang række danskere.
Forskere fra både hospitaler og universiteter skal kunne søge om at få adgang til basen. Den skal også kunne trække på oplysninger, som allerede ligger i danske biobanker, og dette centrale system skal på sigt - mod betaling - kunne blive tilgængeligt for firmaer, der udvikler medicin.
Basen skal i første omgang indsamle data og sekventere fulde genomer fra patienter med blandt andet kræft og diabetes, fortæller professor Karsten Kristiansen fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet, der er en af deltagerne i arbejdsgruppen bag projektet.
- På sigt kan man også forestille sig, at det tilsvarende tilbud om genom-sekventering kan komme til at gælde for eksempelvis alle nyfødte, men hvor stor basen bliver, ved vi endnu ikke, siger Karsten Kristiansen til Politiken.
Baggrunden for basen er, at prisen for at kortlægge en persons fulde arvemasse i disse år falder drastisk.
Den er i øjeblikket cirka 20.000 kroner, men den er hastigt på vej ned. Og med alle oplysninger om en persons arvemasse bliver det blandt andet muligt at diagnosticere sygdomme, man ellers ikke kan sætte navn på.
Hvilke typer medicin hjælper?
Håbet er, at man via en fuld kortlægning af genomet hos patienter inden for forskellige sygdomsgrupper kan blive klogere på, hvilke typer medicin der hjælper ved bestemte varianter af sygdommene.
- Projektet er ikke færdigdesignet. Men noget af det, vi via genom-analyser gerne vil kigge nærmere på, er det forhold, at en stor andel af patienterne ikke oplever den ønskede virkning af den medicin, de får, siger Erik Gylling, direktør for sundhedsområdet hos Danske Regioner, til Politiken.
Planen for den nye database forventes at være færdig og blive offentliggjort i løbet af det næste halve år.
