Ny genbrugsstation er selv genbrugt

Fokus på genbrug i mere end én forstand har været afgørende for ny genbrugsstation, der åbner denne weekend.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lørdag slog forsyningsselskabet Kredsløb portene op til en spritny genbrugsstation ved Lisbjerg lige uden for Aarhus.

Og selvom den er ny, er genbrugsstationen på cirka 12.000 kvadratmeter selv udtryk for genbrug, fortæller chef for genbrug og energi i Kredsløb Lene van der Raad.

- Den er særlig, fordi den for en stor dels vedkommende er bygget af genbrugsmaterialer. Asfalten, vi står på, alt under jorden, betonen i murene, træbeklædningen og så videre - det er genbrugsmaterialer, siger Lene van der Raad.

Udover at brugerne af genbrugspladsen kan aflevere alt det, de normalt kan på andre stationer, så er der også mulighed for at give, tage og bytte sig til byggematerialer.

Der kan man i øjeblikket finde både teglsten, isolering, brædder og meget andet, der kan bruges til byggeprojekter. Og allerede fra lørdag morgen var de første interesserede forbi og tog nogle ting, fortæller Lene van der Raad.

Der er også en såkaldt byttebox, hvor mindre brugsgenstande kan afleveres og hentes, hvis det stadig kan gøre nytte.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her