Østjyde anklages for ophold i Syrien uden tilladelse

39-årig mand kæmpede med kurdere imod Islamisk Stat. Nu vil anklagemyndigheden have ham straffet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Den anklagede er en 39-årig dansk mand fra Aarhus. Forbrydelsen skal bestå i, at en 39-årig mand uden myndighedernes accept i en længere periode skal have opholdt sig i et område i Syrien.

For første gang risikerer en mand nu at blive dømt for at have opholdt sig i konfliktområder i Syrien uden på forhånd at have fået lov af myndighederne.

Den tiltalte kæmpede side om side med kurdere imod Islamisk Stat.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har tiltrådt en indstilling fra anklagemyndigheden om at rejse sagen.

Fire måneder i Syrien

Den anklagede er en 39-årig dansk mand fra Aarhus.

Forbrydelsen skal bestå i, at han uden myndighedernes accept i en længere periode skal have opholdt sig i et område i Syrien, fremgår det af en pressemeddelelse fra anklagemyndigheden fredag.

I godt fire måneder befandt den 39-årige sig blandt andet i al-Raqqa-distriktet i Syrien, påstås det.

I den forbindelse deltog han i væbnet kamp side om side med kurdiske YPG-styrker, mener anklagemyndigheden. Mandens ophold sluttede i marts 2017.

Strafbart at være i konfliktzoner

Den 39-årige rammes af en lovstramning, som Folketinget vedtog i sommeren 2016. Den gør det strafbart at opholde sig i konfliktzoner uden tilladelse.

Formålet var at gøre det lettere for anklagemyndigheden at rejse sager mod for eksempel syrienkrigere. I Folketinget erkendte daværende justitsminister Søren Pind (V), at der var tale om et vidtgående skridt.

- Men jeg mener, at det er et nødvendigt skridt for at dæmme op for de trusler, vi som samfund står overfor, sagde han.

Den første sag skal afgøres af Retten i Aarhus. Men endnu har anklagemyndigheden ikke besluttet sig for, hvilken straf man vil kræve.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her