Pårørende står frem: Føler sig utrygge ved nødkaldsordning
Ifølge pårørende til syge og ældre borgere i Aarhus Kommune har de ventet i timevis i situationer, hvor de og deres kære har haft brug for hjælp.
Flere pårørende til syge og ældre borgere i Aarhus Kommune står nu frem med deres historier om situationer, hvor de føler, at kommunens nødkaldsordning svigtede.
Ordningen skulle give tryghed for brugerne og deres pårørende, men har i flere situationer, ifølge dem, gjort det stik modsatte.
Da Keld Scheels kone blev ramt af ALS, valgte ægteparret at få et nødkald, så de kunne få hjælp, når der var behov for det.
Men ifølge Keld Scheel oplevede parret flere gange, at hjælpen var lang tid undervejs, og en enkelt gang i slutningen af 2022 var den helt gal.
- Der skete slet ingenting, husker Keld Scheel.
Kendte ikke til noget nødkald
Hustruen Marianne Scheel var i smerter, og Keld Scheel fortæller, at han trykkede på nødkaldet, talte med hjemmeplejen og fik lovning på, at der ville komme hjælp. Men timerne gik, uden der skete noget.
Først sidst på eftermiddagen bankede det på.
- Jeg troede jo, det var nødkaldet de kom for. Jeg spurgte, hvorfor det varede så længe og fik at vide, at vedkommende ikke kendte til noget kald overhovedet, fortæller han.
Den pågældende hjemmeplejer kom altså forbi på et allerede fastlagt besøg. Havde hun ikke haft det i kalenderen, var der tilsyneladende ikke kommet nogen den dag.
- Så skælder man jo ud og brokker sig, men hende der kom, kunne jo ikke gøre for det. Hun var sådan set den sidste, der skulle have skæld ud, siger Keld Scheel.
Tove lå på gulvet i syv timer
TV2 Østjylland har tidligere fortalt om nu afdøde Tove Dreyer, der faldt i sin lejlighed i Viby tilbage i september.
Den 97-årige kvinde trykkede seks gange på sit nødkald, men først efter syv timer fik hun hjælp.
Hun døde tre uger senere, og Aarhus Kommunes nødkaldsordning blev efterfølgende kritiseret af både Tove Dreyers efterladte, Ældre Sagen og FOA Aarhus.
Rådmanden for Sundhed- og Omsorg i Aarhus Kommune, Christian Budde (V), har siden erkendt, at der blev begået fejl i den konkrete sag og betegnede det som grov tjenstlig forsømmelse.
Lang ventetid i stærke smerter
For de pårørende er timerne lange, når de står med et nært familiemedlem i smerter, og hjælpen udebliver.
Anne Nikolajsens mor var i 2022 kommet hjem fra hospitalet for at dø i vante omgivelser. Moren var lam i den ene side, og havde indimellem store smerter. Derfor blev den ældre kvinde udstyret med et nødkald, så hun kunne få hurtig hjælp til smertelindring, når det var nødvendigt. Men også Anne Nikolajsen oplevede, at timerne gik.
- To timer og 43 minutter den ene gang og to timer den anden gang, fortæller hun.
Ifølge Anne Nikolajsen er der tale om falsk tryghed.
- Man får faktisk at vide, at man får hjælp med det samme, men det gør man ikke. Det finder man hurtigt ud af, siger hun.
Lå på gulvet i fire timer
Og noget tyder på, at problematikken med nødkald ikke er ny.
Jørgen Holms far fik et nødkald for flere år siden, fordi han jævnligt faldt og havde brug for hjælp til at komme op.
SÅDAN FUNGERER ORDNINGEN
Et nødkald er et elektronisk apparat, der gør det muligt for dig at tilkalde akut hjælp, hvis du pludselig får behov for det.
Du kan blive visiteret til et nødkald i en begrænset periode, eksempelvis efter en hospitalsindlæggelse.
Når du bruger et nødkald, aftaler du med personalet, hvornår de skal komme. Hvis personalet ikke kan få kontakt med dig, efter at du har aktiveret nødkaldet, vil du få hjælp hurtigst muligt.
Kilde: Aarhus Kommune
I slutningen af 2020 faldt han i sin entré. Han trykkede på sit nødkald, men endte med at ligge på gulvet i fire timer. Ud på natten ringede han til Jørgen Holm, der kørte afsted for at hjælpe sin far.
- Han havde tisset i bukserne. Om det var fordi, han havde ligget og frosset, ved jeg ikke, men han fik blærebetændelse i en periode bagefter. Han var mærket af det, fortæller Jørgen Holm.
- Sådan skal det jo ikke være
TV2 Østjylland har ikke haft mulighed for at undersøge de konkrete eksempler på ventetid nærmere, men de pårørendes oplevelser er blevet forevist pleje- og rehabiliteringschef i Aarhus Kommunes, Jens Bejer Damgaard.
Det er jo ikke acceptabelt, at man skal vente så lang tid på at få hjælp
Han erkender, at ventetiden i de nævnte tilfælde har været for lang.
- Sådan skal det jo ikke være. Det er jo ikke acceptabelt, at man skal vente så lang tid på at få hjælp. Vi håndterer 13.000 opkald (om måneden, red.), så jeg vil håbe og tro, at de sager, I har der, er forholdsvis usædvanlige, siger han.
En telefoncentral er den bedste løsning
Udfordringen ved den eksisterende nødkaldsordning i Aarhus er, ifølge kritikere, at det er det udkørende personale i hjemmeplejen, der skal håndtere de mange nødkald mellem deres andre opgaver. Også det oplevede Keld Scheel og hans hustru.
- Mens de er her og skal betjene Marianne, begynder deres telefon eller iPad at bimle og bamle med kald, hvor de så må slå ud med armene og sige, at de ikke kan forlade Marianne. Det har jeg selvfølgelig fuld forståelse for, men jeg kan regne ud, at der er en i den anden ende, der ikke synes, det er så morsomt, siger Keld Scheel.
Det er 3,5 millioner. Det er peanuts på ældreområdets store budget
Som TV2 Østjylland tidligere har fortalt, er Aarhus Kommune fra flere sider blevet opfordret til at erstatte den nuværende nødkaldsordning med en bemandet telefoncentral til håndtering af nødkald. Det er også anbefalingen i to analyser om nødkaldsordningen.
En sådan central løsning findes i flere andre kommuner. Blandt andet kunne TV2 Østjylland søndag fortælle, hvordan Kolding og Fredericia kommuner har fundet en løsning, hvor deres nødkaldsordninger er samlet hos det lokale brandvæsen, som besvarer kaldene.
- Kan handle om liv og død
Alligevel holder kommunen fast i den nuværende model.
- Det er uforståeligt for os, at man vælger at fastholde den her løsning, for i sidste ende kan det jo handle om liv og død, siger seniorkonsulent i Ældre Sagen Dorthe Bjerremand Erichsen.
En bemandet telefoncentral vil ifølge en analyse koste 3,5 millioner kroner mere om året end den nuværende model, og de penge har det ifølge rådmand for Sundhed- og Omsorg i Aarhus Kommune, Christian Budde (V), ikke været muligt at finde, men også det møder kritik.
- Det er 3,5 millioner. Det er peanuts på ældreområdets store budget, siger formand for social- og sundhedssektoren i FOA Aarhus, Jette Ohlsen.
Christian Budde fastholder, at den ordning, kommunen har, er fin. Han erkender dog, at han hellere vil have en vagtcentral, og derfor vil han bringe det til forhandlingsbordet, når kommunens budget skal lægges til efteråret.
