Planen er klar: Sådan skal Vesterbro Torv se ud

Hvis det bliver vedtaget, forventes det, at opbygningen af det nye Vesterbro Torv går i gang i løbet af foråret 2025.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Aarhus Kommune

Vesterbro Torv skal være grønnere, smukkere og mere levende, hvis det står til Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Torvet har de seneste 200 år været centrum for mange forskellige funktioner lige fra losseplads til kvægtorv og parkeringsplads.

I længere tid har torvet været omdiskuteret. Senest i foråret, hvor man valgte at lukke ned for trafikken, hvilket førte til store uenigheder, og det resulterede i, at man åbnede for trafikken igen.

Men, nu skal Vesterbro Torv ifølge en pressemeddelelse fra Teknik og Miljø i Aarhus være et stort sammenhængende grønt torv med plads til ophold, fællesspisning, marked og aktiviteter.

Trafikændringer på vej

Efter erfaringerne i foråret kommer omdannelsen af torvet til at ske i etaper.

- Mange trafikanter kommer til at skulle ændre vaner, men vi kan allerede nu se, at de ændringer, der er foretaget i området, har vundet indpas hos trafikanterne, siger Morten Skou Nicolaisen, der er afdelingsleder i Teknik og Miljø.

Teknik og Miljø i Aarhus Kommune forventer, at sagen skal drøftes i Magistraten i næste uge, inden den behandles i byrådet.

Hvis det bliver vedtaget, forventes det, at opbygningen af det nye Vesterbro Torv går i gang i løbet af foråret 2025.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her