Præst til drive-in gudstjeneste: - Det var fuldstændig crazy

Flere steder i Østjylland var folk samlet i deres biler til drive-in gudstjeneste påskedag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Det var en stor oplevelse for præst Henrik Højlund at prædike foran 530 biler i Skejby påskedag.

- Hold dythornet nede. Kom så, råber præst Henrik Højlund ud til de 530 biler, som holder parkeret foran ham.

Imens begynder folk i bilerne at dytte i vilden sky.

- HALLELUJA, siger præsent med armene i vejret.

Det var fuldstændig crazy.
Henrik Højlund, præst i Aarhus Bykirke

Flere steder i Østjylland var folk samlet - men i hver sin bil til gudstjeneste påskedag.

- Det vi normalt udtrykker med vores mund, det udtrykker vi med dythornet i dag, fortæller Søren Follmann, som er projektleder for ´Danmarks største drive-in gudstjeneste i Aarhus´, som er arrangeret af ni kirker.

Familien Franksen var med til drive-in gudstjeneste sammen med op mod 1800 andre. 

I Silkeborg var omkring 50 samlet ved Cirkuspladsen og ved Agro Foodpark i Skejby nord for Aarhus var der over 500.

- Det er meget mærkeligt, og jeg var lidt skeptisk i starten, siger Jonas Franksen, som var der med sin søn og kone Ane Lagoni Franksen.

Det er meget mærkeligt, og jeg var lidt skeptisk i starten.
Jonas Franksen

- Bare det at vi er orienteret mod det samme, og vi er jo alle sammen orienteret mod Gud også, det er jo lige så meget det, siger Ane Lagoni Franksen.

VIDEO: Da kirkerne er lukkede i kristendommens største højtid, var fremmødet stort til drive in-gudstjenester i Silkeborg og Aarhus påskedag.

Savner samværet i kirken

For præst Henrik Højlund var det også en anderledes oplevelse, at stå og prædike foran op mod 1800 mennesker samlet i deres biler.

- Det var fuldstændig crazy. Det var virkelig spændende, godt og festligt, fortæller præsten fra Aarhus Bykirke til TV2 ØSTJYLLAND.

Det store fremmøde fortæller ham også, at folk savner de kirkelige handlinger, som ikke kan lade sig gøre her under corona-krisen.

Folk savner virkelig kirkegang og den her kropslige menighedsfornemmelse og samværet.
Henrik Højlund, præst i Aarhus Bykirke

- Folk savner virkelig kirkegang og den her kropslige menighedsfornemmelse og samværet, siger Henrik Højlund.

- En undtagelse og en nødsituation

Selvom det var festligt til gudstjenesten påskedag, så var det ikke noget, som Henrik Højlund vil gøre, når corona-krisen engang er ovre.

- Det her er en undtagelse og en nødsituation. Det kan opstå igen og så er jeg med på den igen, men i almindelighed så synes jeg ikke, det er det, vi skal gå efter, siger han.

Et band spiller til drive-in gudstjeneste påskedag.

Han mener, at når man sidder sammen til en gudstjeneste i et kirkerum, så er det noget andet.

- Så mærker man det hele sammen. Der kom dog noget af det ind i den her drive-in gudstjeneste, som vi ellers har lukket fuldstændig ned for, fortæller Henrik Højlund.

Gudstjeneste er også fællesskab og det at være sammen, og det er klart, det får vi jo ikke her på samme måde.
Ane Lagoni Franksen

Ane Lagoni Franksen, som var en af kirkegængerne i en af de 530 biler, mener det samme.

- Gudstjeneste er jo mere end bare prædiken og nogle sange. Gudstjeneste er også fællesskab og det at være sammen, og det er klart, det får vi jo ikke her på samme måde, siger Ane Lagoni Franksen til TV2 ØSTJYLLAND.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her