Rigspolitiet efterlyser lokal hjælp: Svært at nå ind til de værste vanvidsbilister
Det er svært at ramme den hårde kerne af vanvidsbilister med kontroller og straf. Derfor håber de på hjælp fra lokalsamfundet.
Hvis man vil have fat i de værste vanvidsbilister, som igen og igen bryder færdselsloven, så kræver det altså både blod, sved og tårer.
Det forklarer Christian Berthelsen, der er politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
Der skal være nogen, der går ind og tager fat i de her unge mennesker og taler med dem.
- Det er rigtigt svært. Vi taler om en hård kerne. Det er måske ikke så mange, vi taler om, men det er til gengæld en rigtigt hård kerne, siger Christian Berthelsen til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også:
De seneste dage har vi fortalt om 21-årige Ida, der mistede livet i krydset ved Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej. I efteråret mistede endnu en ung kvinde livet i samme kryds. Ved begge ulykker kørte bilisterne over for rødt lys.
Østjyllands Politi fortæller, at der er en dårlig færdselskultur i det vestlige Aarhus, og at man derfor igen har intensiveret kontrollerne i området.
Hvem er vanvidsbilisterne?
Ifølge Christian Berthelsen, kan man groft sagt dele vanvidsbilister - som primært er mænd - ind i tre kategorier:
- Direktøren, som har masser af penge og kører en dyr bil, der af og til kommer op i lidt for høj fart. Den slags ser politiet ikke så tit, men de er derude.
- Unge mænd, som er meget risikovillige. De kan godt lide hurtige biler og kører gaderæs. Dem findes der en del af.
- Kriminelle unge eller unge i udkanten af kriminelle miljøer. De har adgang til nogle biler med rigtigt mange kræfter, og de kører meget uhensigtsmæssigt. Det er en lille gruppe, men til gengæld er de meget svære at ramme med straffe.
Især de kriminelle unge eller dem, der er i udkanten af de kriminelle miljøer, er svære at stille meget op med, forklarer Christian Berthelsen.
- Sådan nogle som du og jeg, som bliver taget for at køre for stærkt, der ville det virke ret godt, hvis vi fik en bøde eller et klip i kørekortet. Der ved vi godt, at det har en voldsom betydning, siger han.
- Men når vi lige pludselig har at gøre med en gruppe kriminelle, som egentlig er lidt ligeglade med love og regler, og hvor det ikke betyder noget for dem, om de begår tyverier eller vold, så betyder det heller ikke noget, at man overtræder færdselsloven. Derfor er det sværere at ramme dem med straf.
Lokalsamfundet er afgørende
Hvis man skal nå ind til de kriminelle typer, så handler det ifølge politiassistenten i høj grad om, at lokalsamfundet træder til.
- Der skal være nogen, der går ind og tager fat i de her unge mennesker og taler med dem. Det lyder blødt og vagt, at man skal tale med dem, men det er sådan noget, der skal til. Vi skal have rettet dem ind på den rigtige bane, siger Christian Berthelsen.
Netop det forsøger de at gøre i det vestlige Aarhus. Her går blandt andre Simon El-Zeinab og Maher Taha rundt og forsøger at påvirke de unge i den rigtige retning.
De er en del af Beredskabet Gellerup-Toveshøj, som er et samarbejde mellem politiet, kommunen og 23 lokale foreninger.
De kører i høj hastighed, har ingen respekt for trafiklys og det er meget, meget ærgerligt.
Ifølge Maher Taha, der er frivillig i Beredskabet, er det især unge mænd fra lokalområdet, der kører råddent.
- Det er både arabere, somaliere, irakere, kurdere og alle mulige forskellige folk. Hvis du holder i lysreguleringen for rødt, så overhaler de dig og fortsætter over for rødt. De er ligeglade. Det er respektløst. De sætter sig selv og os andre i fare, siger Maher Taha.
- De kører på en rigtig træls måde. De kører i høj hastighed, har ingen respekt for trafiklys og det er meget, meget ærgerligt, siger Simon El-Zeinab til TV2 ØSTJYLLAND.
Når corona-restriktionerne bliver lempet, har foreningerne flere oplysningskampagner til de lokale i støbeskeen. For dem handler det i høj grad om dialog med både de unge – og deres forældre.
- Vi kender 3-4 beboere i hver opgang. De ved godt, at vi kan kommunikere med deres forældre og ringe til dem eller deres netværk. Eller også kan vi gå op at hente dem, siger Simon El-Zeinab.
- Vi har en pligt som civilsamfund i lokalområdet. Vi skal tage vores ansvar.
Og hvis man lykkes med den indsats, så er der ifølge Christian Berthelsen et potentiale.
- Jeg er helt sikker på, at det er noget af den rigtige vej at gå. Jeg har også oplevet de her unge mennesker, som, når de er blevet lidt ældre, er kommet til mig og har sagt, at det var sgu dumt, det de gjorde dengang. Der er de blevet lidt klogere og mere fornuftige. Hvis vi da bare kan få dem til at forstå det, imens de er unge, så vil det være rigtigt godt, siger han.
Du kan se alle tre afsnit af dokumentar-serien om "Dødskrydset" her:
