Derfor fik gerningsmand kun 30 dages fængsel for at køre Ida ihjel
Da dokumentar-serien ’’Dødskrydset’’ kom ud, vækkede det stor forargelse på Facebook, at bilisten fik 30 dages fængsel for at tage Idas liv. Men selvom man er kørt over for rødt med for høj fart, så er det ikke nødvendigvis vanvidskørsel.
Bilisten der var skyld i, at 21-årige Ida Philbert Vangsø Ottzen mistede livet i krydset ved Edwin Rahrs vej og Åby Ringvej, fik en straf på 30 dages fængsel. Det kom som et chok for mange.
Det kan godt være særlig hensynsløs kørsel at køre over for rødt, hvis man kan bevise, at gerningsmanden har gjort det med vilje.
Han var i retten tiltalt for særlig hensynsløs kørsel, det vi i folkemunde kalder vanvidskørsel. Men dommeren vurderede ikke, at han var kørt på en sådan måde, at han kunne dømmes for det.
Se afsnit to af dokumentar-serien her og find ud af, hvad der skete i Idas ulykke
30 dage for et liv
I tilfælde af et trafikdrab sigtes den skyldige altid for uagtsomt manddrab, her er straffen som oftest en bøde. For at få en højere straf skal der være en skærpende omstændighed, det kan være, hvis bilisten har kørt særligt hensynsløst eller indtaget narkotika eller alkohol.
Gerningsmanden havde hverken stoffer eller alkohol i blodet. Han havde derimod overtrådt hastighedsgrænsen og kørt et sted mellem 75 km/t - 84 km/t, hvor man må køre 70 km/t.
Læs også:
I politiets efterforskning fremgik det også, at der var gult og så rødt lys i flere sekunder, før han passerede stoplinjen og kørte ind i fodgængerfeltet. Her ramte han Ida Philbert Vangsø Ottzen, der var i færd med at krydse for grønt.
Ud fra de beviser var det, at anklager Iben Holm rejste tiltalen. Når den skærpende omstændighed er særlig hensynsløs kørsel, så kigger man i retten på, om føreren af bilen med vilje har tilsidesat hensynet til andre bilister. Det forklarer anklager Iben Holm:
- Det kan godt være særlig hensynsløs kørsel at køre over for rødt, hvis man kan bevise, at gerningsmanden har gjort det med vilje. Altså set det røde lys og tænkt, jeg gør det alligevel, selvom der måske kommer andre trafikanter. Det er dog sjældent, at vedkommende møder op i retten og siger, at det er tilfældet.
Da det ikke er muligt at vide, hvad bilisten har tænkt i gerningsøjeblikket, er det derfor ud fra den konkrete kørsel retten foretager den vurdering.
I Idas sag rejste Iben Holm tiltalen for særlig hensynsløs kørsel, fordi tekniske beviser viste, at gerningsmanden havde omkring 7 sekunder til at stoppe før han ramte Ida. Det kræver halvandet sekund at observere noget på vejbanen og derefter undvige eller stoppe, fortalte bilinspektøren til TV2 ØSTJYLLAND.
I retten blev han derimod ikke dømt for dette, der blev lagt vægt på, at hastighedsovertrædelsen var for lav til, at dommeren vurderede, at han bevidst var kørt over for rødt. Selv påstod gerningsmanden, at lyset havde været gult, men det blev modbevist af vidner og tekniske beviser.
Var gerningsmanden blevet dømt for vanvidskørsel, havde han fået en fængselsstraf på et år og opefter.
Se afsnit tre af dokumentar-serien her og find ud af, hvad der skete i retten
Tidligere dømt
Det er altså ikke nødvendigvis vanvidskørsel at køre over for rødt og dræbe et andet menneske. Men det er Ida Philbert Vangsø Ottzens forældre uenige i. De mener, at gerningsmandens kørsel burde have resulteret i en skærpende omstændighed, og derved en højere straf.
Men det der især har vækket særlig stor undring hos Idas familie og venner er, hvorfor gerningsmandens tidligere domme ikke blev inddraget i afgørelsen.
Han har 11 færdselsrelaterede domme bag sig, blandt andet to tilfælde, hvor han er kørt over for rødt i andre kryds i Aarhus. Det mener de peger på en person, der ikke tager hensyn til færdselslovens rammer. Anklager Iben Holm forklarer:
- Tidligere domme har kun indflydelse på, om man fratager kørekortet, men det har ingen betydning, når man vurderer den konkrete kørsel. Her ser man på, hvad han gjorde den dag i det kryds, siger hun.
Udover straffen på 30 dages fængsel, fik gerningsmanden også frataget førerretten i et år. Det var på baggrund af tidligere domme. Men det havde ikke indflydelse på, hvorvidt han kunne dømmes for særlig hensynsløs kørsel.
Uagtsomt manddrab er ikke med vilje
Det har længe været debatteret i medierne, hvorvidt straffene ved uagtsomt manddrab i trafikken er retfærdige for de efterladte.
Anklager Iben Holm forklarer, at årsagen til de lave straffe skyldes, at de skal afspejle, at det ikke har været intentionen at slå et andet menneske ihjel.
- Det er ikke typisk, at man kan sætte lighedstegn mellem at køre over for rødt og tilsidesættelse af hensynet til andre trafikanter. Man kan jo være uopmærksom i øjeblikket, fortæller hun.
Loven skal altså tilgodese, at det er et uheld. Det kunne for eksempel være en mor, der i et splitsekund har kigget til sit barn på bagsædet, og derved overset det røde lys. Her ville konsekvensen være en bøde, fordi man ikke straffer uopmærksomhed med fængsel.
I sagen om Ida landede gerningsmanden dog i det, som Iben Holm beskriver som en mellemkategori. Det var værre end helt almindelig uopmærksomhed, men heller ikke så groft, at det faldt i kategorien vanvidskørsel. Derfor fik han ikke kun en bøde, men en mindre fængselstraf. Iben Holm forklarer:
- Det eneste der havde haft en effekt på hans dom, var hvis man havde vurderet, at den tid, han havde til at stoppe for rød var for lang til, at han havde været uopmærksom i al den tid, siger hun.
I dokumentaren ''Dødskrydset'' sætter Idas forældre ord på, hvordan de oplever, at den nuværende lovgivning er mangelfuld. De mener, at gerningsmandens straf er uretfærdig, at hans tidligere domme sammenlagt med beviserne i sagen, fortæller at han må være kørt over for rødt med vilje.
