Robotti skal revolutionere landbruget

Grønne robotter er fremtiden inden for landbruget, og kan blive en stor eksportsucces for Danmark. Det håber og tror Aarhus-virksomheden Agrointelli i hvert fald.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
VIDEO: Aarhus-virksomheden Agrointelli er netop blevet støttet med over 100 millioner kroner, og det skal være med til at sætte skub i udviklingen af robotter til landbruget.

Robotti.

Det er navnet på en robot, der selv kan køre rundt på markerne og for eksempel pløje eller fjerne ukrudt.

Ole Green, direktør og stifter af Agrointelli, forklarer, hvordan Robotti virker.

- Det, vi ser her i midten, er det, der gør den til en robot. Der er et kamera og en laserscanner, der gør, at vi både kan se nat og dag, og på toppen er der en gps, forklarer Ole Green, direktør og stifter af Agrointelli.

Robotti kan være en erstatning for traktorerne på sigt, og den bruger mindre energi, fordi den er mere præcis og lettere.

- Energibesparelsen ved simpelthen at gøre tingene lettere er ret betydelig, siger Ole Green.

Den kan også bruges til at fjerne ukrudt mekanisk og derfor være med til at mindske brugen af sprøjtegift.

Her ses Robotti i gang med arbejdet ude på marken. Indtil videre er der solgt 11 af slagsen, men Agrointelli håber, at det bliver til mange, mange flere.

Stor økonomisk indsprøjtning

Den aarhusianske virksomhed har netop fået en stor kapitalindsprøjtning på mere end 100 millioner kroner fra Vækstfonden og en privat kapitalfond.

- Det her er et rigtig godt eksempel på dansk teknologi, som har et globalt potentiale. Markedet for traktorer er under omskiftning, og det her kunne være en spiller, som kunne passe rigtig godt ind i den transformation, siger Jakob Fuhr Hansen, partner i Nordic Alpha Partners.

Virksomheden er fem år gammel og holder til i det nordlige Aarhus.

- Vi tror absolut på, at robotteknologi og automatisering i landbruget har en stor fremtid foran sig, siger Anne Marie Hansen, director, Agrofood Park.

Indtil videre er der solgt 11 af slagsen, men de forventer, at det bliver til mange, mange flere.

Er der ikke også en risiko for, at det kan blive en fiasko?

- Det er der altid i denne her slags forsøg på at gå ud og gribe efter det globale førerskab, siger Jakob Fuhr Hansen.

Og hos Agrointelli er direktøren ikke i tvivl om, at Robotti og robotteknologien kan blive stort.

- Den kan være med til at gøre en lige så stor forskel for landbruget, som vi har set vindmølleindustrien gøre for energisektoren, siger Ole Green.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her