Sangere fra flere lande deltager i aarhusiansk musikcamp
Postyr Sommercamp med musik og sang
Er man til sang og musik, så er Postyr Sommercamp nok det rigtige sted at være denne sommer. Sangere er lige nu samlet ved Musikhuset i Aarhus for at blive bedre til sang og musik.
Her lærer de deltagende blandt andet om, hvordan man får bedre gennemslagskraft.
- Noget der er vigtigt, når man optræder, det er, at man har pondus, og at man kan levere sine pointe, så det har gennemslagskraft, siger Trine Fris, der er medarrangør for Postyr Sommercamp.
Der er ikke kun danske deltagere på sommercampen, også sangere fra andre europæiske lande har fundet vej til Aarhus.
- I dag har vi talt om, hvordan vi kan optræde, og hvordan vi kan være autentiske på scenen, og hvordan vores følelser bliver vist i vores kropsprog, siger Nqoc Anah fra Berlin.
Du kan se mere om campen i vidoen øverst på siden.