Se video: Politi efterlyser BMW efter rambuktyveri

Har man set bilen eller oplysninger om, hvor den kan stå henne, kan man kontakte politiet på telefonnummer 114.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Se video af bilen længere nede i artiklen. Foto: Østjyllands Politi

Østjyllands Politi efterlyser nu en bil, som blev brugt ved gårsdagens indbrud i en smykkebutik i Aarhus midtby. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse. 

Der er tale om en BMW 5-serie model E60, årgang 2008-2010. Bilens farve er usikker, men den er muligvis grå eller koksgrå. Ligeledes har bilen muligvis en skade på højre side af bagenden. 

- Vi har sporet gerningsmændenes færden umiddelbart efter indbruddet, og bilen er set køre med høj hastighed ad motorvejen i sydlig retning omkring klokken 5.00, siger vicepolitiinspektør Lennart Glerup i pressemeddelelsen. 

Har man set bilen eller oplysninger om, hvor BMW'en kan stå henne, opfordrer vicepolitiinspektøren offentligheden til at henvende sig til politiet, da det vil hjælpe efterforskningen. Kontakt til politiet sker på telefonnummer 114. 

Rambuktyveri 

Efterlysningen af bilen kommer efter et rambuktyveri i går i Aarhus midtby. Her blev gerningsmændene set køre til og fra butikken i BMW'en, som Østjyllands Politi nu beder offentligheden om hjælp til at finde frem til. 

Ved indbruddet, der fandt sted tirsdag morgen klokken 4.30, brugte gerningsmændene en konstrueret rambuk, som de skubbede ind i butiksruden med deres bil. Det var på den måde, de fik adgang til smykkebutikken. 

På få minutter stjal gerningsmændene smykker og ure for flere millioner kroner. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her