Sidst blev billetterne revet væk – vinyoga vender tilbage

Et koncept med vinsmagning under en yogasession arrangeres nu igen i Aarhus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Snart kan du igen komme til vinyoga i Aarhus.

Vinyoga er tilbage i Aarhus. Og så spørger du, hvad er det lige, det er? Kort fortalt er det en vinsmagning kombineret med yoga, og senest konceptet blev sat i søen, var det voldsomt populært.

For halvandet år siden var der nemlig vinyoga på Godsbanen, og billetterne blev revet væk. Derfor har to vinbloggere og en yogainstruktør taget initiativ til endnu et arrangement.

Det er med til at skærpe sanserne og giver en god og let stemning. Især for folk, der ikke har prøvet yoga før, er det her perfekt.
Brita Richter, medarrangør, vinyoga

Det kommer til at finde sted den 21. marts i de rå lokaler hos Aarhus Crossfit i Balticagade på havnen.

- Senest gik det over al forventning, og efterfølgende har vi haft flere events til polterabender og for virksomheder, men mange har efterspurgt et åbent arrangement. Det kommer så nu, siger medarrangør og vinblogger, Brita Richter, til TV2 ØSTJYLLAND.

Ikke så alvorligt

I modsætning til, hvad mange tror, når de hører ordet vinyoga, så skal deltagerne ikke drikke vin, imens de står i underlige stillinger.

Først drikker man vin, og så laves der yoga, hvilket gentages, indtil alle har fået fem glas.

- Det er med til at skærpe sanserne og giver en god og let stemning. Især for folk, der ikke har prøvet yoga før, er det her perfekt, mener Brita Richter.

- Til mere almindelige yogasessioner er det ofte mere alvorligt, og jeg har personligt været bange for at træde ved siden af. Sådan er det slet ikke her, fortsætter hun.

Vælter lidt lettere

Der bliver dog så altså en instruktør, der vil forsøge at få deltagerne til at lave øvelserne rigtigt og vil komme med gode råd.

Stemningen bliver lige meget hvad mere løssluppen og med flere grin. Efter fem glas vin vælter folk også lidt lettere.
Brita Richter, medarrangør, vinyoga

Niveauet bliver ligeledes tilpasset efter folks erfaring.

- Men stemningen bliver lige meget hvad mere løssluppen og med flere grin. Efter fem glas vin vælter folk også lidt lettere, griner Brita Richter.

VIDEO: I 2016 var yoga blevet en del af hverdagen på Kurt Sørensens Maskinfabrik i Randers. Indslaget er fra den 8. juni. 

Vin tilpasses øvelserne

I alt kommer der to sessioner á halvanden times varighed med vin og yoga kl. 14 og kl. 16 lørdag den 21. marts.

Her får de fremmødte fem glas vin under anstrengelserne, og faktisk bliver vinen tilpasset yogaen.

- Og hvordan gør man så det? Ja, det er måske lidt luftigt og svævende. Men under øvelsen 'solhilsen' skal det være noget opløftende med bobler og noget andet, der passer til afspændingen til sidst, forklarer Brita Richter.

Du kan læse mere om vinyoga i Aarhus her.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her