Helt særligt hotel åbner - tilbyder den bedste søvn

I næste uge åbner hotellet Bedre Nætter i Aarhus, hvor kunder skal udfylde et spørgeskema for at få den rette pude og madras, inden de kommer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Sådan ser værelset ud på hotellet. Indtil videre har de kun et værelse. Foto: Hotel Bedre Nætter

Normalt skal man ikke svare på hvor høj og tung, man er, når man booker sig ind på et hotel.

Men det skal man på det nye pop-up hotel, der på tirsdag åbner i Aarhus.

Hotel Bedre Nætter har lidt mere fokus på den gode søvn end andre hoteller - faktisk er det deres primære fokus.

Vi har allesammen været på et hotel, hvor den ene synes, at puden er helt perfekt, og den anden ikke gør.
Charlotte Linck, PR-ansvarlig, Bedre Nætter

- Det er egentlig for at give danskerne mulighed for at sove på senge, der er specialiserede til dem og deres behov. Vi har allesammen været på et hotel, hvor den ene synes, at puden er helt perfekt, og den anden ikke gør, siger Charlotte Linck, der er PR-ansvarlig hos Bedre Nætter til TV2 ØSTJYLLAND.

Bedre Nætter opfordrer også gæster til at tage et varmt bad inden sengetid. Foto: Hotel Bedre Nætter

Og når Bedre Nætter siger, at sengene bliver specialiserede, så mener de det. Alle gæster skal nemlig inden besøget udfylde et spørgeskema, hvor de blandt andet skal svare på, hvilken side de sover på, og om de har det varmt eller koldt om natten.

Derefter finder firmaet den rette dyne og springmadras til gæsterne. Selvom det umiddelbart lyder smule besværligt, så er det ifølge den PR-ansvarlige dét, der gør stedet unikt.

Urtete og yogarum

Udover specialiserede senge kommer selve rummet også til at have fokus på den gode søvn. Der er ingen skærme eller kaffe.

I stedet er der te bestående af beroligende urter og eventyr og magasiner om søvn. Og så er der i forlængelse af soveværelset et yoga-rum.

- Målgruppen er alle, der har lyst til at få en restituerende nat, hvor der er taget højde for alle søvnparametre, siger Charlotte Linck.

Hotellet kommer i første omgang til at bestå af et værelse med stort fokus på søvn. Og det er sengefirmaet Bedre Nætter, der står bag.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her