Snart kan du smage klimaneutralt rugbrød
Havregryn på morgenbordet og rugbrød i madpakken uden klimabelastning er et skridt nærmere virkelighed med et nyt projekt.
Hvis du kan vente et par år med at få serveret, kan du også sætte tænderne i verdens første klimaneutrale rugbrød.
Det er udviklet hos innovationshuset Seges Innovation i Aarhus, der sammen med blandt andre Kohberg og Aarhus Universitet er ved at undersøge, hvordan de første klimaneutrale fødevarer uden brug af klimakreditter kan produceres.
- Vi vil være de første i verden til give forbrugerne muligheden for at købe reelt klimaneutrale fødevarer. Virkemidlerne findes, men ingen har før kombineret dem for at producere fødevarer på en måde, hvor der opnås klimaneutralitet inden for værdikæden, siger Jens Elbæk, afdelingschef i Planter & Miljø i Seges Innovation, i en pressemeddelelse.
Partnerne udvikler klimaneutralt rugbrød og havregryn og laver en såkaldt livscyklusanalyse, så man sikrer sig, at det ikke bare klimakompenseres, men også bliver klimaneutraliserede.
- Vi tror på, at der er en business case i, at landmanden kan producere klimaneutralt og derved kan opretholde et fornuftigt produktionsniveau uden at belaste klimaet, siger projektleder Julie Therese Christensen, der som specialkonsulent i Planter & Miljø i Seges Innovation har initieret projektet.
Sådan skal rugbrødet og havregrynene dyrkes klimaneutralt
Biokul: Halm fra marken undergår en iltfri forbrænding (pyrolyse), hvorved der dannes biokul. Biokul indeholder meget stabilt kulstof, som medvirker til en kulstoflagring, når biokul tilbageføres til marken.
Nitrifikationshæmmere bremser omsætningen af kvælstof i marken, hvilket mindsker lattergasudledningen.
Grøn ammoniak produceret ved brug af vedvarende energi benyttes som kvælstofgødning.
Partnerne i projektet er: COOP, Kohberg, Valsemøllen, Aarhus Universitet, Stiesdal SkyClean, Skovgaard Energy, BASF, Bureau Veritas, Fjordland, Innovationscenter for Økologisk Landbrug
Kilde: Seges
Projektet har et samlet budget på 10,7 millioner kroner, og det løber indtil den 31. december 2025. Det er finansieret af Landbrugsstyrelsens program, Grønt Udvikling og Demonstrationsprogram, der bakker op med 4,9 millioner kroner om projektet