Sprøjteforbud skal i retten: - Det er vores eneste mulighed
Landbrug & Fødevarer har lagt sag an mod Miljø- og Fødevareklagenævnet i den såkaldte Beder-sag.
Ni landmænd omkring Beder ved Aarhus har fået sprøjteforbud af Aarhus Kommune på en række af deres marker, fordi grundvandet angiveligt skulle være særligt sårbart i de områder.
Sprøjteforbuddet får store økonomiske konsekvenser for landmændene, og derfor klagede de i første omgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet over afgørelsen.
Her blev klagen afvist. Det fik torsdag Landbrug & Fødevarer til at lægge sag an mod klagenævnet.
- Jeg er træt af, at det er kommet så vidt. Men det er den eneste mulighed, vi har. Jeg synes i hvert fald, at kendelsen fra klagenævnet er fuld af faktuelle fejl, siger Jens Anker Bøje, der er en af de ni landmænd, som bliver ramt af sprøjteforbuddet.
Jens Anker Bøje ønsker ikke at sætte beløb på det tab, han kommer til at miste med forbuddet. Men han vil gerne fortælle, at det er halvdelen af de 240 hektar jord, han ejer, der ligger under sprøjteforbuddet fra kommunen.
Det er et område svarende til 1500 parcelhusgrunde.
Har fået erstatning
Landmændene har fået erstatning af kommunen, men det er kun et symbolsk beløb, mener landmanden.
- Det er en latterlig erstatning, vi er blevet tilbudt. Jeg kan godt konstatere, at der ikke bliver råd til en ny sommerjakke til fruen i år, lyder det fra Jens Anker Bøje.
Og erstatningen er alt for lav. Det siger Bünyamin Simsek (V), der er rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.
- Det er en urimelig erstatning, de får, for deres tab. De er i deres gode ret til at køre en sag, og jeg kan godt forstå, at Landbrug & Fødevarer gør det, siger han.
Jorden skal købes
I stedet for erstatning vil landmanden Jens Anker Bøje gerne af med jorden, hvor der ikke må sprøjtes.
- Det er en smule arrogant, at kommunen påstår, at vi får fuld erstatning for indkomstnedgangen. Jeg har tilbudt kommunen, at de kan købe min jord til markedspris, men det vil de heller ikke, siger han.
Og det er ikke et dårligt forslag, siger Bünyamin Simsek.
- Jeg synes, det er et rimeligt forslag, at jorden skal købes, når kommunen beslutter, at der ikke må sprøjtes på jorden. Det er sådan set uanset, om der er tale om en parcelhusgrund eller en mark. Men det er desværre ikke en beslutning, som jeg kan tage alene, lyder det fra rådmanden.