Studerende i demonstration ved Aarhus Universitet mod nyt forslag

Studerende var mødt op ved Aarhus Universitet for at protestere mod nyt forslag, der skal gøre de lokale studienævn rådgivende

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
110 studerende var mandag eftermiddag mødt op for at protestere.

Flere studerende fra Aarhus Universitet var mandag eftermiddag mødt op ved universitetet for at protestere mod et nyt forslag, der skal gøre studienævnene på Aarhus Universitet til rådgivende.

Vi vil gerne samle en masse mennesker, selvom det er lige kommet ud i dag, for at vise, at vi gerne vil bevare studienævnene.
Formand for Studenterrådet på Aarhus Universitet Emil Outzen.

- Vi vil gerne samle en masse mennesker, for selvom det er lige kommet ud i dag, for at vise, at vi gerne vil bevare studienævnene, siger formand for Studenterrådet på Aarhus Universitet Emil Outzen.

De studerende viste deres utilfredshed ved blandt andet at holde små vindmøller, der ifølge formanden skulle symbolisere de demokratiske vinde der har blæst på universitet siden 1968

Studerende var mødt op med vindmøller og skilte.

Fremmøde viser opbakning

Forslaget, der vil gøre de lokale studienævn rådgivende og placere ansvaret for uddannelsernes indhold entydigt hos universitetets ledelse, er en del af en række forslag, som uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), mandag fremlagde på et pressemøde.

Forslagene er fremlagt med udgangspunkt i anbefalinger fra Regeringens Udvalg for Bedre Universitetsuddannelser.

Mandag eftermiddag syv timer efter pressemødet, var 110 studerende var mødt op for at protestere ved Aarhus Universitet, og Emil Outzen mener, at fremmødet så kort tid efter viser, at der er opbakning til studienævnene.

- Det var studerende bredt fra hele universitet, selvom nyheden breakede for kun syv timer siden, siger Emil Outzen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her