Sure myre-tæer skal bruges som våben mod sygdom
Myrer - eller nærmere deres fodsved - er måske fremtidens våben i landbrugets kamp mod sygdomme i afgrøderne.
Ofte vil man meget gerne slippe for myrer, men landbruget kan måske få gavn af de små, kriblende dyr. Det viser sig nemlig, at myrernes fodsved har en gavnlig effekt på plantesygdomme i landbruget. Det lille dyr skal altså løse et meget stort problem.
På Aarhus Universitet undersøger ph.d.-studerende Ida Cecilie Jensen myrernes evne til at erstatte sprøjtemidler i landbruget i sit laboratorie, og ude i den virkelige verden har ejer af Garnergården Aarhus, Mattias la Cour Jonasson, sagt ja til at være med til at teste projektet.
- I vores frugt- og grøntsagsproduktion har vi ikke til sinde at bruge hverken kunstgødning eller sprøjtemidler, siger han.
Derfor bliver hans marker til maj fyldt med skovmyrer, som ved hjælp af fodbakterierne skal hjælpe til at holde sygdomme fra frugt og grønt.
- Fødderne er det primære kontaktpunkt fra myren til dens omgivelser. Det betyder, at den kan overføre de her bakterier til de omgivelser, de patruljerer og går rundt på, forklarer Ida Cecilie Jensen.
Sur lugt
For nylig vandt Ida Cecilie Jensen en forsknings- og formidlingskonkurrence med sit projekt. Hun har i halvandet års tid haft myrerne og særligt deres fodsved under lup.
- Nu har jeg siddet med de her myrerfodbakterier i halvandet år, og nogle af dem lugter altså virkelig surt, konstaterer hun.
Som nævnt skal den sure lugt snart afprøves i praksis, og der er en grund til, at det netop er hos frugt- og grøntsagsavlere, de sure fødder sættes ind som våben mod svampe og sygdomme.
- Det vigtige er, at afgrøderne er så store, at myrerne kan gå på dem. Kornaks bliver for småt. Det kan de ikke rigtigt patruljere. Myrerne mister balancen og falder af, siger Ida Cecilie Jensen.
Gammel metode
Ifølge Ida Cecilie Jensen stammer idéen oprindeligt fra Kina omkring år 300, men det er aldrig rigtig blevet brugt i Europa.
Idéen er altså oldgammel, men den er blevet lidt glemt.
Ida Cecilie Jensen har taget den gamle kinesiske idé ind i sit aarhusianske laboratorie, og hun har vundet forsknings- og formidlingskonkurrencen 3MT (Three Minute Thesis) for nylig.
Spændende perspektiver
Plantebeskyttelseskonsulent hos Seges Innovation Poul Henning Petersen kalder perspektiverne i de sure myrerfødder for spændende.
- Vi har en række midler, og når man bruger dem i mange år, vil der før eller siden opstå resistens, forklarer han om baggrunden for, at det er en god idé at finde andre metoder en sprøjtemidlerne.
Der skal bruges omkring fire-fem myretuer til én hektar afgrøder. De bliver hentet fra en myrefarm i det østjyske, som Ida Cecilie Jensen selv har dyrket.
