Susanne får onde blikke i bussen – håber på mere forståelse

Onde blikke, folk der stirrer, hvisker og peger.

Det er, hvad Susanne Meelbye gang på gang bliver mødt af, når hun dagligt tager bussen fra Skejby ind til Aarhus Midtby og tilbage igen.

- Det er ubehageligt, fordi man ikke ved, hvordan turen ender. Og det er især ubehageligt, at folk kigger ondt på mig. Det er som om, man bliver gjort til kriminel, fordi man ikke har mundbind på, siger 64-årige Susanne Meelbye til TV2 ØSTJYLLAND.

I 1994 var Susanne Meelbye ude for en ulykke, hvor hun brækkede næsen. Siden da har hun haft svært ved at få luft, hvis der er det mindste, der dækker for hendes næse.

Derfor er hun også blandt de personer, som ikke behøver bruger mundbind i offentlig transport.

- Jeg har købt mundbind, for jeg vil gerne følge reglerne og gøre ligesom alle andre, men det dur simpelthen bare ikke, for jeg kan ikke få luft. Jeg oplever desværre, at folk ikke har forståelse for det. De peger på mig, hvisker om mig eller kigger vredt på mig, siger Susanne Meelbye.

Siden lørdag den 22. august har det været et krav, at man skal bære mundbind eller visir i al kollektiv trafik i hele landet.

Kravet gælder alle passagerer, der er over 12 år, men voksne, der af helbredsmæssige årsager ikke kan bruge mundbind eller visir, er undtaget fra kravet. Heriblandt Susanne Meelbye.

- Man behøver ikke have en lægeerklæring, men det har jeg fået lavet, så jeg kan vise det i bussen, hvis der er nogen, der har mistillid til mig, siger hun.

Opfordrer til dialog

Susanne Meelbye har kørt med offentlig transport hver eneste dag i mange år, men nu føler hun sig pludselig ekstremt ensom i bussen. Hun er nemlig oftest den eneste i bussen, der ikke har mundbind på.

Nogle spørger, om hun har glemt mundbindet, og så må hun forklare, at hun er fritaget. Hun er også blevet overfuset af en buschauffør, fordi hun ikke havde mundbind på.

Hun håber derfor, at der i fremtiden vil være større forståelse for, at der er personer i samfundet, som desværre ikke har mulighed for at bruge mundbind eller visir.

- Jeg ville ønske, at folk spørger ind i stedet for at dømme. Det vil også højne dialogen, siger Susanne Meelbye til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun synes, det er belastende at være et mindretal, som folk kigger skævt til, men hun frygter også, at der er en grund til, at hun er alene i bussen.

- Jeg frygter, at dem der ikke kan bruge mundbind, slet ikke kommer ud, fordi de er bange for, hvordan folk reagerer på dem. Jeg synes, det er vigtigt, at folk husker på, at vi er en lille del i samfundet, som ikke kan have mundbind på, og os skal der også være plads til, siger Susanne Meelbye til TV2 ØSTJYLLAND.

Må henstille - ikke irettesætte

I en periode oplevede Susanne Meelbye, at der blev sendt speaks ud af højtalerne i bussen, som forklarede, at alle skulle bruge mundbind, medmindre de af helbredsmæssige årsager ikke havde mulighed for det.

- Det var rigtig rart, for det var som om, de onde blikke forsvandt, når speaken havde kørt, siger Susanne Meelbye.

Nu har Mittrafik dog valgt at fjerne denne del af speaken.

- Det har været en rigtig stor opgave at kommunikere ud omkring brug af mundbind, og vi oplevede, at speaken blev for lang. Det vigtigste er, at vi får budskabet ud om, at man skal bruge mundbind, og derfor valgte vi at fokusere på det, forklarer Thomas Dalgaard Mikkelsen, der er funktionsleder hos Midttrafik, til TV2 ØSTJYLLAND.

Thomas Dalgaard Mikkelsen fortæller desuden, at Midttrafik gør, hvad de kan for at uddanne deres chauffører i, at de må henstille passagererne til at tage mundbind på, men at de ikke skal starte med at irettesætte uden at have spurgt ind til årsagen til, at passageren ikke har mundbind på.

- Vi oplever faktisk også, at alt omkring mundbind er foregået udramatisk. Størstedelen har taget mundbind til sig, og dem der ikke har det på, har en god grund til det, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.