Svigt i psykiatrien: Tinnas far sendt hjem til selvmord

For tre måneder siden mistede Tinna Budtz sin far, Preben Bruno Borchmann. Han valgte at tage sit eget liv.

På vegne af sin mor træder Tinna Budtz nu frem med fortællingen om faderens forløb i den psykiatriske verden. Et forløb, der drager paralleller til historien om en anden tidligere patient i psykiatrien, Jonatan, TV2 ØSTJYLLAND den senere tid har kunnet fortælle om.

Den 1. august i år er Tinna Budtz' far, Preben Bruno Borchmann, til ambulant møde, efter han blev udskrevet fra psykiatrien i Risskov i midten af juli.

På mødet svarer han ja til, at han har aktuelle selvmordstanker. I hans journal noteres det desuden:

”Han fremstår forpint, præget af håbløshed, sortsyn og ude af stand til at angive grunde til at leve. Han har tidligere forsøgt selvmord. Han har intet håb for fremtiden”.

Det noteres desuden: Øget selvmordsrisiko.

Han sendes hjem fra mødet med en opfordring til at søge hjælp hos kommunen. Desuden med et greencard, der giver ham mulighed for at søge hjælp ved akutmodtagelsen i psykiatrien uden først at skulle være i dialog med en praktiserende læge.

Den 7. august afholdes der psykiatrikonference blandt personalet i psykiatrien i Risskov. Her aftales det, at udskyde en fælles snak om Preben Bruno Borchmanns muligheder for behandling til den 16. august.

Det bliver aldrig aktuelt. 1 dage efter – den 8. august slår Preben Bruno Borchmann sig selv ihjel.

Blev ikke hørt

Tinna Budtz og hendes mor deltager i august i et møde med lægerne, hvor de fortæller, at faderens død vil blive indberettet som en såkaldt ’utilsigtet hændelse’. De bliver også oplyst om, hvor de kan klage, og hvor de kan søge om krisehjælp ovenpå tabet.

- Jeg forsøgte virkelig at sige til dem, at vi som pårørende sjældent var blevet hørt i min fars forløb – at der ikke blev lyttet til os, at vi havde oplevet gang på gang at banke på deres dør for hjælp, men kun for at blive sendt hjem. Jeg forsøgte at sige til dem, at systemet er for presset – at det er utilgiveligt, at vi er kommet dertil, at vi sender selvmordstruede hjem til sig selv – og til deres pårørende. De har for travlt – og de er for få, siger Tinna Budtz til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun mener, at en af årsagerne til det tragiske forløb blandt andet kan aflæses i antallet af patienter den enkelte læge/psykolog i psykiatrien er ansvarlig for.

En såkaldt benchmark-rapport fra Danske Regioner viser, at mens en læge eller psykolog i 2012 i gennemsnit havde 34 patienter – var det tal i 2016 steget til 48 patienter. I samme periode havde det øvrige personale i psykiatrien en stigning i antallet af patienter de var ansvarlig for fra 23 til 36 patienter.

Region: Ét selvmord er et for meget

I Region Midtjyllands psykiatriske ledelse vil man ikke kommentere på antallet af ressourcer området har til rådighed. Den lægefaglige direktør Per Jørgensen understreger, at hans personale arbejder benhårdt på at hjælpe det stigende antal patienter området behandler hvert år.

- Når en patient udtrykker overvejelse om selvmord, så skal vi som psykiatri nøje overveje vores kontakthyppighed. I hvert enkelt tilfælde sker en konkret vurdering - en svær vurdering - af patientens tilstand. Om patienten skal indlægges eller fortsætte i ambulant behandling. Vi må konstatere, at nogle af patienterne i ambulant behandling alligevel tager deres eget liv. Hvert eneste af disse tilfælde er et for meget, udtaler lægefaglig direktør i psykiatri og socialledelse i Region Midtjylland, Per Jørgensen.

I tilfældet med Tinna Budtz far, Preben Bruno Borchmann, blev vurderingen, at han skulle tage hjem og selv tage kontakt, hvis situationen blev værre. Hun står frem med historien om faderens tragiske skæbne i håbet om, at politikerne måske vil huske den, når de i fremtidens budgetforlig skal vurdere, hvor mange penge psykiatrien skal modtage.

- Jeg arbejder selv på Skejby Sygehus og forstår ikke, hvorfor somatikken skal have langt bedre kår end det psykiatriske område. Jeg ønsker politikernes svar på, hvorfor min fars liv ikke var en sengeplads eller behandling værd? Hvorfor skulle min mor slides ned af frygt for at vende ryggen til i det afgørende øjeblik, hvor min far gjorde alvor af sine tanker, fortæller Tinna Budtz til TV2 ØSTJYLLAND.

Et spørgsmål om prioritering

Mikkel R. Vossen er overlæge i psykiatrien og stiller op for Psykiatri-Listen til regionsrådsvalget, fordi han er presset på det lægefaglige niveau:

- Jeg har aldrig sendt nogle patienter hjem og tænkt, at de går hjem og begår selvmord. Men det har været sådan, at det har været på grænsen. Og det synes jeg egentlig ikke er i orden. Vi snakker menneskeliv her, siger Mikkel R. Vossen.

Anders Kühnau (S), spidskandidat til regionsrådet, er villig til at finde flere penge til psykiatrien.

- Jeg tror måske, at vi er kommet en tak for meget i retningen af meget hurtige forløb og hurtige udskrivelser. Så jeg tror, vi har brug for lidt flere senge i psykiatrien, så vi også kan holde lidt længere på patienterne for at undgå, at de bliver udskrevet for tidligt, siger Anders Kühnau (S).

Men Psykiatri-Listens kandidat mener, at man har hørt lignende valgløfter før.

- For fire år siden var psykiatrien også et hot emne til regionsvalget.  Men samtidigt har man yderligere besparet, bare sidste år 50 millioner kroner i psykiatrien. Og det er en politisk prioritering, for eksempel i Region Syddanmark, der valgte man at skåne psykiatrien ved sidste sparerunde. Men det gjorde man ikke her i regionen. Og i den her region der har vi nærmest halvt så mange antal ansatte per seng i forhold til andre regioner, siger Mikkel R. Vossen.

I videoen øverst i artiklen artiklen kan du høre Prebens datter, Tinna Budtz, fortælle om deres oplevelse med en psykiatri under pres.