Thomas Helmig deler nyhed om fars død: - Jeg lader minderne skylle

Med et billede og en enkelt sætning har det aarhusianske musikikon delt en trist nyhed med sine fans.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Thomas Helmig modtager hilsner fra både venner, kendte og fans. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Den aarhusianske musiker Thomas Helmigs far, Ole Helmig, er for nylig gået bort i en alder af 93 år.

Det har sangeren lørdag aften delt med sine flere end 63.000 følgere på det sociale medie Instagram.

Til et billede af ham og faderen ved et klaver har han skrevet en kort tekst: 

- Tak, far. Jeg lader minderne skylle og tårerne strømme.

Ole Helmig, der var uddannet læge, blev født i 19. april 1928 og gik bort mandag den 17. januar.

Mange hilsner

Billedet har i løbet af få timer fået over 7000 likes, og flere har også sendt varme tanker af sted til sangeren og hans familie.

Herunder flere kendte fra både det politiske liv og fra musikverdenen. 

Sangerinden Lis Sørensen skriver:

- Jeg tænder et lys i aften for din dejlige far. Skønne Ole - altid med et glimt i øjet og en kærlig bemærkning.

Tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt og tv-vært Hans Pilgaard har ligeledes sendt kondolencer afsted.

Thomas Helmigs kone, Renee Toft Simonsen, har også delt et opslag på sin Instagram-profil.

- I dag har vi sagt et sidste farvel til det her smukke menneske. Min svigerfar Ole, som på billedet sidder på scenen og ser sin søn åbne festugen i Århus. Det sidste farvel er nok altid det mest triste, også selvom det er en naturlig del af livet, skriver hun.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her