Til yoga i det fri: Mindeparken var fyldt med yoga-udøvere søndag

Mindeparken var fyldt med kvinder, der brugte søndagen på yoga. I blandt de fremmødte var også studenter, der tog en pause fra den festfyldte studenteruge

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
VIDEO: Søndag var Mindeparken fyldt med kvinder, der var mødt op for at dyrke yoga under den blå himmel.

Normalt tager folk i Mindeparken for at gå en tur eller for at ligge lidt i solen.

Men søndag eftermiddag var parken fyldt med kvinder, der var mødt op for at dyrke yoga under den blå himmel.

- Vi laver yoga for kvinder i alle aldre, unge og ældre, tykke og tynde. Alt muligt, siger Christina Bølling, sundhedsredaktør på Femina.

Studenter deltog

Blandt de mange fremmødte kvinder var tre veninder og nyudklækkede studenter, Cecilie, Alexandra og Christina, der havde taget sig et afbræk fra den ellers festlige studenteruge, som de var i gang med.

- Vi gav det faktisk som gave, en fødselsdagsgave til Cecilie, da hun er vild med yoga, siger Alexandra Buchmet.

Og selvom den ene tredjedel af venindetrioen var godt kendt i yogadisciplinen, så var de krævende positioner da også noget, som de to knap så yogakyndige veninder frygtede lidt.

- Jeg gør lidt, for jeg er ikke så god til yoga, men nu må vi lige se, hvad der sker, siger Alexandra Buchmet.

Mindeparken var fyldt med kvinder, der var mødt op til yoga i det fri søndag.

Yoga i det fri

Det var magasinet Femina, der søndag stod bag yoga-arrangementet, der foregik i Mindeparken i det sydlige Aarhus.

VIDEO: Hør mere om dagens yoga-arrangement her.

Det betød også, at yogatimen foregik i det fri. Noget der var et hit blandt kvinderne.

- Jeg synes egentlig, at det er mega fedt, at vi også kommer udenfor. Tit er det inde i et lokale, hvor det er lidt indelukket, så at være ude i det fri er meget hyggeligt, siger Cecilie Bruun Pedersen.

Studenterhuen skilte sig ud i mængden, da der var yoga i Mindeparken.

Var i byen til klokken fem

Og selvom pigerne var i byen til klokken fem i morges for at fejre, at de nu er blevet studenter, så var de alle klar på dagens øvelser i Mindeparken.

- Jeg er rigtig glad for det, også fordi nu har vi studentergilder hele tiden, så er det meget fedt sådan lige at komme ud og lave noget andet, Cecilie Bruun Pedersen.

VIDEO: I Silkeborg kombineres mindfulness og kajakroning.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her