Trods mistrivsel blandt busbørn: 48 kommende skoleelever tvinges væk fra den lokale skole

Det er forår. De ældste børnehavebørn er startet i førskole, og traditionen tro er en række tosprogede børn i Aarhus Kommune blevet frataget muligheden for at gå på den lokale folkeskole.

Siden 2007 har Aarhus Kommune haft en ordning, hvor børn med dansk som andetsprog er blevet tvangsflyttet fra skoler - hovedsageligt i det vestlige Aarhus - og sendt med bus til andre skoler i kommunen.

Og selvom ordningen de seneste år har mødt megen kritik for ikke at tage højde for de såkaldte busbørns sociale trivsel, så er det højeste antal tosprogede elever i mange år nu henvist til en anden skole end den lokale.

I en pressemeddelelse skriver Aarhus Kommune, at i alt 48 nye folkeskoleelever efter sommerferien skal begynde på en anden skole end deres lokale distriktsskole, da de har brug for sproglig støtte.

Flytningerne sker på baggrund af en sprogscreening, der viser at 332 nye tosprogede elever i hele kommunen har brug for sproglig støtte. Men fordi Aarhus Kommune har en politik om, at andelen af elever på en årgang med brug for sproglig støtte ikke må overstige 20 procent, må 48 elever altså tage bussen til en anden skole, end den deres venner går på.

- Vi har erfaring med, at hvis skolerne har for mange elever, der ikke kan sproget, så giver det problemer med børnenes udvikling og trivsel. I sidste ende kan det føre til skolelukninger, som vi tidligere har set. Derfor har vi i snart 15 år holdt fast i den her politik, siger rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF), til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er skolerne Sødalsskolen, Møllevangsskolen, Tilst Skole, Skjoldhøjskolen og Hasle skole, der tilsammen skal afgive 48 elever til andre skoler i kommunen, hvor andelen af tosprogede elever er mindre.

Forskning viser: Busbørn mistrives og lærer mindre

Aarhus Kommunes ordning, med at sende tosprogede børn med bus fra det vestlige Aarhus til andre skoler i kommunen med færre sprogligt udfordrede elever, har igennem sine 14 leveår været diskuteret jævnligt.

Så sent som i maj sidste år kunne TV2 ØSTJYLLAND berette om et forskningsprojekt fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet, der viste at ordningen ikke er en hjælp for eleverne. Snarere tværtimod.

De børn, der bliver henvist til en anden skole, kæmper med isolation og mistrivsel og klarer sig markant dårligere i den nationale test i læsning i 8. klasse, konkluderer forskningsprojektet.

- Man skal forbedre trivslen for de her børn, hvis kommunen fortsætter den politik. De tosprogede børn klarer sig mindst lige så godt fagligt på den lokale skole, og de trives bedre på den lokale skole end på modtagerskolen, sagde professor på Aarhus Universitet og leder af forskningsprojektet, Anna Piil Damm, til TV2 ØSTJYLLAND i maj sidste år. 

En kritik Thomas Medom fortæller, at kommunen har taget til sig og reageret på. De har ifølge ham givet de modtagende skoler et større ansvar for at sikre børnenes trivsel helt fra starten, når de ankommer. Samtidig tjekker kommunen nu op på de midler, der følger med børnene og sikrer, at de faktisk bliver brugt til barnet og ikke bare indgår i skolens budgetter.

- Vi tager undersøgelsen dybt alvorligt. Og foruden alle de tiltag vi har gjort, har vi også igangsat en større analyse af hele kommunens sprogarbejde, der skal give os nogle konkrete bud på, hvordan vi styrker indsatserne for børn, der ikke har et alderssvarende dansk, siger Thomas Medom.

Hvis den her analyse viser den samme mistrivsel blandt busbørn som forskningsprojektet fra TrygFondens Børneforkskningscenter, kan det så få jer til at genoverveje ordningen?

- Jeg tror, lige meget hvad analysen viser, så kommer ordningen op til debat igen. Der er ikke nogen, der ønsker en situation, hvor vi konstant fragter elever på tværs af kommunen med bus. Men jeg tror heller ikke på, at vi overlader hele integrationsprocessen til de få, enkelte skoler i det vestlige Aarhus. Derfor kommer vi til at afsøge alle muligheder for at sikre den bedst mulige integration, svarer Thomas Medom.

Men for nu må 48 kommende skoleelever efter sommerferien vende sig til at køre med bussen hver dag for at komme i skole langt væk fra det lokalsamfund, de er vokset op i. 

Højt antal sprogudfordrede elever skyldes COVID-19

Det kan virke som om, at der ingen grænser er for, hvor mange aspekter af vores samfund den igangværende corona-pandemi kan påvirke. Og ifølge Aarhus Kommune, så er integrationsarbejdet og sprogindsatserne ingen undtagelse.

Dykker man ned i tallene for den nye fordeling af 0. klasses elever med dansk som andetsprog, så opdager man hurtigt, at de 48 elever, der er frataget det frie skolevalg, er det højeste i fem år.

Men hvad man også vil opdage er, at det samlede antal af børn med dansk som andetsprog, der skal starte i skole efter sommerferien, er det laveste i samme periode.

Det kunne altså tyde på, at disse børn er dårligere til dansk end nogensinde før, og den udvikling skyldes coronaen ifølge Thomas Medom.

- Der er færre børn, der kommer til landet, og dem, der gør, er ikke på samme måde blevet stimuleret med det danske sprog ude i samfundet, forklarer Thomas Medom.

Desuden fortæller han, at coronaen også har været en hæmsko for de mange tiltag, kommunen har sat i gang for at præge børnenes sprogudvikling, inden de skal starte i skole.

- Vi har haft fokus på at få flere af de tosprogede børn i vuggestue, hvor vi kan tilbyde tidligere sproghjælp, og vi har haft et stort fokus på at lave flere hjemmebesøg. Men corona har betydet, at vi ikke har haft samme mulighed for at komme ud i vuggestuerne og ud i folks hjem, siger Thomas Medom.