Uenighed om køkultur gik helt galt: Kvinde skubbet omkuld
En mand blev fredag aften anholdt for at skubbe kvinde omkuld i forbindelse med uenighed om køkultur
En uenighed om køkultur udviklede sig dramatisk fredag ved McDonalds på Store Torv i Aarhus.
En 25-årig kvinde endte fredag aften kort før klokken 19 med at blive skubbet så hårdt i brystet, at hun faldt omkuld.
Kort efter blev en 39-årig mand anholdt for skubberiet.
Vagtchef Christian Riis fra Østjyllands Politi fortæller, at manden er blevet løsladt efter afhøring, men han er sigtet i sagen.
Hvad kvinden og manden præcis var uenige om i forhold til køkultur, melder historien ikke noget om.