Ung kvinde fundet sovende bag rattet - herfra gik det ned ad bakke for kvinden

Betjente fattede hurtigt mistanke til 24-årig kvinde i bil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Betjente fik lyst til at tale med en 24-årig, hvis bil i tomgang på en parkeringsplads i Randers.

Det er ikke ulovligt at sove i sin bil.

Visse personer bør dog holde sig fra at falde i søvn i deres bil, som en sag natten til torsdag vidner om.

Her holdt en 24-årig kvindes bil i tomgang på en parkeringsplads på Gl. Jennumvej i Randers, og det gav betjente lyst til at tale med hende.

- De undrer sig over, at bilen holder i tomgang relativt længe, og da de kommer op på siden af bilen, kan de se, at hun sidder over rattet over sover, siger kommunikationsmedarbejder Jakob Christiansen hos Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

Det var på en parkeringsplads her på Gl. Jennumvej, at en ung kvinde blev vækket ved, at årvågne betjente bankede på hendes rude.  

Kniber med balancen

Betjentene fik vækket kvinden og blev hurtigt mistænksomme på grund af kvindens adfærd.

- Det er den måde, hun taler på, og det faktum, at hun har svært ved at holde balancen, da hun skulle ud af bilen, siger kommunikationsmedarbejder Jakob Christiansen.

Kvinden, der er fra Randers, blev herefter bedt om at tage en narkometertest, og den bekræftede betjentenes mistanke om, at hun var påvirket af stoffer.

Frakendt kørekortet

Da bilnøglen sad i tændingen, mens bilen kørte i tomgang, blev kvinden sigtet for narkokørsel.

For at gøre tingene værre for den 24-årige kvinde, viste det sig, at hun var frakendt kørekortet.

Kvinden blev anholdt og sigtet for narkokørsel og for at køre uden førerret.

En blodprøve taget efter, at kvinden blev anholdt, skal nu vise, om hun var påvirket af narko.

Kvinden blev vækket i sin bil omkring klokken 01.30 natten til torsdag.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her