Uvurderlig familiesten fundet i skov: - Vi fejrede med champagne

Familie i Viby jubler over, at en familiesten fra deres afdøde fars og morfars hjem er genfundet.

Den genfundne familie skal stå ved familiens fælles sommerhus, som Børge Lyager selv havde bygget som ung. Foto: Privat
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Onsdag den 8. april mistede Hanne Lyager sin far og Ida Lyager sin morfar.

Det var hårdt for dem begge, og sorgen blev endnu større, da familien mandag den 13. skulle rydde op i Børge Lyagers hjem i Bøgeskovparken i Viby.

Her fandt de nemlig ud af, huset manglede noget værdifuldt for familien. En særlig sten, som Børge for tre år siden, som 91-årig med rollator, havde fået med hjem fra havnen.

Her ses familiestenen, der blev fundet i et skovområde nær Børge Lyagers hjem. / Foto: Privat

Sten symboliser familiemedlemmer

Børge havde limet mindre sten fra Skagen, hvor han var opvokset, på den store sten, der skulle være et familieminde. De mindre sten symboliserer familiemedlemmer.

- Den er så uvurderlig, og vi kom helt til at græde over det, fortalte Hanne Lyager den 13. april til TV2 ØSTJYLLAND.

Børge havde samlet en masse små sten i Skagen i tidens løb. Det er disse små sten, påmalet øjne, mund og næser, der pryder familiestenen. / Foto: Privatfoto

I et forsøg på at genfinde stenen skrev Ida Lyagers søster et facebookopslag, hvori hun efterlyste den særlige sten, og det har nu givet pote.

- En person havde kommenteret på min søsters efterlysning på Facebook. Hun havde set den i et skovområde nær min morfars bopæl, da hun var ude og lufte hund, siger Ida Lyager til TV2 ØSTJYLLAND.

Tid til champagne

Familien tog hurtigt hen til skovområdet, hvor de fandt stenen. Børge Lyager bisættes i dag, torsdag, og det betyder meget for familien, at stenen nu er fundet.

- Vi fejrede det med champagne, da vi kom hjem, lyder det fra Ida Lyager.

Planen er nu, at familiestenen skal stå ved familiens fælles sommerhus, som Børge Lyager selv havde bygget som ung.

Børge Lyager var 94 år, da han døde.

Familien Lyager har mange gode minder om deres morfar Børge Lyager Andersen, der var kendt for sin krøllede hjerne og sjove påhit. / Foto: Privatfoto

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her