Velgørenhedsgolf skal hjælpe hjemløse i Aarhus
Eventet Northside Charity Challenge løber af stablen den 16. til 18. juni
I forbindelse med Northside festivalen afholder Lyngbygaard Golfklub en velgørenhedsturnering, der skal samle penge ind til hjemløse i Aarhus. Et hole-in-one til en værdi af 450.000 på hul to skal blandt andet være med til at overgå sidste års indsamlingsbeløb.
- Det er den største turnering på Ecco-touren, og samtidig så samler vi ind til de hjemløse i Aarhus. Sidste år formåede vi at samle en kvart million ind, og vi har en forhåbning om, at vi kan gøre det endnu bedre i år, siger direktør for Lyngbygaard Golf, Thomas Nørret.
Turneringen er et bredt samarbejde, som skal både skal være til gavn for lokalsamfundet og unge golfspillere.
- Det er et tæt samarbejde med Northside, Ecco-touren og os, og vi synes, at koblingen med at gøre noget for de unge professionelle golfspillere og noget for det lokale samfund, og dem der har rigtig brug for det. Det, synes vi, er et fedt initiativ, siger Thomas Nørret.
Øverst i artiklen kan du se et interview med Thomas Nørret