Veninder til Ida: Det er svært for andre at forstå vores sorg
I 2018 døde 21-årige Ida Philbert Vangsø Ottzen i et trafikuheld. Tilbage stod hendes veninder i en dyb sorg over det pludselige tab uden andre unge at spejle sig i, men de fandt hjælp i hinanden.
Den 30. maj 2018 var 21- årige Ida Philbert Vangsø Ottzen i færd med at krydse en fodgængerovergang, da en bilist kørte over for rødt og ramte hende. Uheldet skete i krydset ved Edwin Rahrs vej og Åby Ringvej.
Samme dag fik hendes forældre et skæbnesvangert opkald. Deres datter var død. Men det var ikke kun hendes familie, hvis verden splintrede på et splitsekund. Tilbage stod også Idas veninder i en stor sorg.
Og hvad gør man i en alder af 21 år, når ens bedste veninde dør?
Barndomsveninder
Da Mette-Kirstine Hattesen var 11 år gammel, flyttede hun til Aarhus med sin familie, hvor hun startede på Aaby skole. Det var Ida Philbert Vangsø Ottzen, der fik til opgave at vise den nye pige rundt.
Omkring et år senere endte de to piger i samme klasse som Phuong Uyen Nguyen, og hen over madpakkerne i spisefrikvarteret blev to til en trio.
- Venskaber kommer og går, men lige med os tre vidste man bare, at vi altid vil have hinanden, siger Mette-Kirstine Hattesen om deres venskab.
Vi mærker sorgen lige så kraftig som den kærlighed, vi har til Ida og lige så længe som resten af livet, vi skulle dele sammen.
Siden folkeskolen har de tre fulgt hinanden. De drak deres første øl sammen, delte deres første cigaret i smug og oplevede de første små stik af forelskelse sammen.
Netop gamle dage og deres særlige venskab, var det de talte om den sidste gang, de så hinanden i 2018. I dag betyder det meget for de to veninder, at snakken tilfældigvis endte der.
- Ida var familie, og det gør ondt at miste nogen, som har en fast plads i dig, fordi du også mister en del af dig selv, siger Phuong Uyen Nguyen.
De havde regnet med at være en del af hinandens store øjeblikke, som at blive færdiguddannet, bryllup og børn. Da Ida døde den 30. maj 2018 blev hele deres fælles fremtid revet væk under dem. Hun var ikke bare en god veninde, hun var familie.
Det bliver aldrig det samme
Den 30. maj 2018 ringer Mette-Kirstine Hattesen til Idas mor. Det er sent om eftermiddagen, og flere af Idas veninder har læst, at en 21- årige kvinde er død i krydset, og de er begyndt at blive bekymret.
Deres værste forudanelser bliver bekræftet af Idas mor. Det er deres Ida, der er død. Mette-Kirstine Hattesen får til opgave at viderebringe den triste nyhed til Phuong Uyen Nguyen.
- Jeg kan huske, da du ringede til mig, at jeg ikke troede på det. Selv i dag kan jeg have svært ved at forstå, hvad der er sket. Det er en sindssyg ting at opleve i vores alder, siger Phuong Uyen Nguyen.
Se første afsnit af dokumentaren ''Dødskrydset'' her:
Begge veninder er i chok. På bare et opkald ændrede alt sig.
I tiden efter ulykken fortsatte begge veninder på deres uddannelse. Phoung Uyen Nguyen var midt i en eksamen, og hver dag tog hun i skole, og hver dag tog hun hjem og græd bagefter. Sorgen er ikke blevet mindre, selvom der er gået tre år.
I dag studerer Mette-Kirstine Hattesen til jordemoder på Aalborg universitet, og Phuong Uyen Nguyen går på arkitektskolen i Aarhus. På overfladen minder deres liv om enhver anden 24-åriges, men tabet af Ida har sat sine spor.
- Det koster virkelig at elske, og det gør også, at man er bange for at miste igen, derfor er det svært at introducere nye mennesker ind i sit liv. Vi er blevet uskyldsberøvet, siger Phuong Uyen Nguyen.
Hvor døden før ikke var noget, hverken Mette-Kirstine Hattesen eller Phuong Uyen Nguyen, havde tænkt særlig meget over, kom det nu brasende ind i deres liv.
I dag kan små forglemmelser som en veninde, der kommer for sent til en aftale eller ikke får svaret på en besked, få tankerne til at vandre.
- Førhen der tænkte man ikke over at tage cykelhjelm på eller blive gode med hinanden, når man gik hver til sit. Nu er alt på spil, fortæller Mette-Kirstine Hattesen.
Se andet afsnit af dokumentaren ''Dødskrydset'' her:
For dem er der en klar forskel på før og efter ulykken. Det har givet dem et forhold til døden, som ikke mange andre unge har i den alder.
Det er svært at spejle sig i andre
Psykolog Mette Westh, der har erfaring med at håndtere sorg hos unge, kan godt nikke genkendende til det, som veninderne fortæller. For de fleste i den alder kommer kendskabet til døden gennem et tab af en bedsteforælder, det er naturligt. Men den naturlighed er der ikke i et tab af et ungt menneske.
Tre gode råd til unge, der har mistet
- Giv dig selv tid og plads, der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at være i sorg på. Mange i sorg finder støtte i at holde fast i studiet eller arbejde.
- Søg hjælp hos andre, der har gennemgået noget lignende, det kan være en i din omgangskreds eller en sorggruppe.
- Fortæl andre, hvad de kan gøre for at hjælpe dig. Det kan være, at du har brug for en, der bare lytter eller ser en film med dig. Det kan også være, at det er helt lavpraktiske mål som at få vasket tøj eller lave mad. Mange pårørende vil gerne hjælpe, men ved ikke hvordan.
Psykolog Mette Westh
- Der er forskel på at vide, at livet har en ende og så opleve det. Det giver en anden bevidsthed om livets begrænsninger og begrebet død. Det er en erkendelse, der for mange andre først kommer senere i livet, forklarer hun.
Der er mange, der svinger mellem en almindelig hverdag og sorg.
Det kan derfor være svært for andre unge at sætte sig ind i de følelser og det tab som Mette-Kirstine Hattesen og Phuong Uyen Nguyen har oplevet.
Begge veninder beskriver sorg som noget, man ikke kommer over, men i stedet lære at leve med. Det kan ramme en til forelæsning på universitetet eller til en familiefrokost.
- Mange tror, at det at man kan drikke en kop kaffe med en veninde på café betyder, at man er kommet videre, det er nok den største misforståelse. Vi savner hende ikke kun, vi mangler hende, fortæller Phuong Uyen Nguyen.
Psykolog Mette Westh fortæller, at man førhen så sorg som en række faser, der skulle gennemgås, for så at komme ud på den anden side, som den samme person igen. I dag ved man bedre.
- Vi reagerer enormt forskelligt på sorg, og der er mange, der svinger mellem en almindelig hverdag og så sorg. Derfor er det vigtigt, at man som pårørende til en, der har mistet husker at spørge ind en gang i mellem, fortæller hun.
Et særligt fællesskab
Det er ikke kun deres jævnaldrende, der sommetider har haft svært ved at forstå de to veninder. De har også oplevet, at deres familier ikke altid ved, hvordan de kan hjælpe. Det kan resultere i nogle kluntet og lidt akavet samtaler en gang i mellem, men det er faktisk helt normalt.
- Vi vil altid gerne prøve at fikse ting og hjælpe hinanden med at komme videre. Når det kommer til døden, så er der ikke noget, vi kan ændre, der er ikke en løsning. Derfor kan det være svært at snakke om, siger Mette Westh.
Se tredje afsnit af dokumentaren ''Dødskrydset'' her:
Hun siger, at det derfor kan være en stor hjælp at finde støtte i andre, der har oplevet noget lignende. Den støtte har Mette og Uyen også fundet, både i hinanden, men også i et helt andet fællesskab.
Efter Ida Philbert Vangsø Ottzen døde i 2018, har de bibeholdt en tæt kontakt til hendes familie. Hvert år tager de med hendes forældre og andre venner i sommerhus i et par dage. Følelserne kan bølge højt her, fra grådkvalte samtaler om sorg, over helt almindelig hverdagsting til sjove minder om Ida.
- Vi mærker sorgen lige så kraftig som den kærlighed vi har til Ida og lige så længe som resten af livet, vi skulle dele sammen. Vi ved kun, at vi med tiden bliver stærkere, så byrden og sorgen kan blive lidt nemmere at bære med sig videre i livet, fortæller Phuong Uyen Nguyen.
Tre gode råd til pårørende til en ung, der har mistet
- Tag kontakt jævnligt og spørg, spørg, spørg! Hellere en gang for meget end slet ikke, selvom det kan være grænseoverskridende. Det er individuelt, hvor længe vi er i sorgprocessen, det er derfor vigtigt, at du fortsat er opmærksom, selvom der er gået en rumstid.
- Den der har mistet, kan godt reagere kraftigt, da det er et sårbart emne og vedkommende er sårbar. Giv plads til deres følelser og tag det ikke personligt, hvis det går ud over dig.
- Du behøver ikke forstå, det vigtigste er, at du lytter og viser omsorg.
Psykolog Mette Westh
