Venners idé fik lærer til at måbe - nu kan de blive millionærer

Happy fra Aarhus har fået en genial idé. Og selvom hans udstyr er simpelt og købt på Den Blå Avis, er hans produkt spået til at blive en millionforretning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Happy tager en sæk op af kummefryseren og placerer den på en badevægt. Han lader de døde dyr i sækken glide ned i en gammel kompostkværn og trykker knappen i bund. 

Et splitsekund efter er dyrene i kværnen pulveriseret. Stanken i den blå 20 fods container er en blanding af hav, tang og skaldyr. Men for Happy er det lugten af succes.

Han har sammen med sin makker fået en stinkende god idé, som de har satset alt på. En klimavenlig en af slagsen, som kan ændre hele den branche, de to aarhusianere drømmer om at revolutionere.

De to har opfundet en metode til at udvinde et bæredygtigt protein fra krabber i så store niveauer, at det kan sælges for millioner og bruges i dyrefoder. 

Happy og Leander mødte hinanden på biologistudiet. Det er her, idéen til at finde et mere bæredygtigt protein til dyrefoder, opstår.

Drømmen om den fine titel krakelerer

- Jeg hedder Happylan Natkunarajah, men alle kalder mig Happy eller Crab boy, siger den 27-årige iværksætter.

Happy bor i Aarhus N med sin kæreste. Han voksede op i et villakvarter med sine forældre og to søskende. Forældrene kom til Danmark som flygtninge i slutningen af 1980’erne på grund af krigen i Sri Lanka. 

Jeg har altid været provokeret af, at man ikke bare kunne få lov til at leve det liv, man selv gerne vil.
Happy Natkunarajah, co-founder af Decameal

Hele hans barndom knoklede forældrene som rengøringsassistenter, imens de drømte om, at deres børn fik titler som læge, advokat eller ingeniør.

- Mine forældre har altid arbejdet meget. Det har været vigtigt for dem, at vi børn ikke skulle knokle på samme måde. I den tamilske kultur er der mange retningslinjer lagt for et barn fra starten af. Jeg har altid været provokeret af, at man ikke bare kunne få lov til at leve det liv, man selv gerne vil, siger Happy.

Jeg var bange for mine forældres reaktion.
Happy Natkunarajah, co-founder af Decameal

Derfor var det ikke nemt at skulle fortælle sine forældre, at han gerne ville læse til biolog.  

- Jeg var bange for mine forældres reaktion, men de tog det overraskende pænt, siger Happy.

Det er på biologstudiet på Aarhus Universitet, han møder en helt særlig person, der skal vise sig at få en afgørende betydning for hans karriere som krabbekonge. 

Happy voksede op med sin familie i et parcelhuskvarter i Vejen. Hans storebror er læge, og lillesøsteren er pædagog.

Blæst bagover

På biologistudiet er han i sit rette element, og her møder han Leander Hessner. 

Det er sammen med studiekammeraten i faget bio-entrepreneurship, at idéen opstår om at udvinde det bæredygtige protein fra krabber i så store mængder, at det har potentiale til at blive en millionforretning.  

Da deres underviser og leder af Innovation & Entrepreneurship på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitetet, Rajiv Vaid Basaiawmoit første gang hører om deres idé, er han blæst bagover.

Han er overbevist om, at de to unge gutter kommer til at revolutionere hele markedet for bæredygtigt protein i dyrefoder. Og ikke kun i Danmark.

- Det er den bedste idé, jeg nogensinde har set nogle studerende få. Meget læring foregår uden for klasseværelset, så jeg sagde, de skulle gå ud og få afprøvet deres koncept ude i virkeligheden, siger Rajiv Vaid Basaiawmoit.  

Det råd tager de kommende biologer til sig og går straks i gang med at teste og forfine deres metode.

Derfor er deres idé genial

Decameals bæredygtige protein kan for eksempel tilsættes hønsefoder.

En økologisk æglæggende høne har brug for protein i sin foder, og det får den i dag fra blandt andet soja eller fiskemel.

Bare i Danmark importerer vi hvert år 1,7 millioner ton soja til fodersektoren. Men soja belaster klimaet og ødelægger regnskov.

Derfor er foderproducenterne på udkig efter et mere bæredygtigt produkt som alternativ til soja.

Det bæredygtige protein er Happy og Leander lykkes med at udvinde fra krabber i mængder, som ingen tidligere har formået.

Skillevejen

De opretter virksomheden Decameal og knokler på ved siden af biologistudiet. Arbejdet bærer frugt, og snart vælter det ind med legater på alt fra 15.000 til 100.000 kroner

Vil jeg tage et job og få en god løn, eller går jeg all in på det her med alt den usikkerhed, der følger med?
Happy Natkunarajah, co-founder af Decameal

Da Happy i 2021 står med eksamensbeviset og kan kalde sig biolog, står han pludselig ved en skillevej.

- Jeg skulle træffe valget. Vil jeg tage et job og få en god løn, eller går jeg all in på det her med alt den usikkerhed, der følger med? Valget faldt på at forfølge min drøm, og det har været noget af en tur indtil videre, siger Happy.  

Helt derude hvor krabberne vender

To gigantiske kummefrysere med flere tusinde døde krabber. En kompostkværn, lidt værktøj, to industrikøkkenovne og en centrifuge fra en tørretumbler købt brugt til 200 kroner.

Mange succesfulde virksomheder er startet i det små, og Decameal er ingen undtagelse. 

De to biologer har tilbragt hundredvis af timer i deres hjemmelavede laboratoriekøkken. Målet er, at processen på sigt kan skaleres op til industrimaskiner. Foto: Privat

Det sidste halve år har de brugt mere end 1.500 timer i det beskedne laboratoriekøkken for at forfine processen. 

Det er den konstante stank fra de døde dyr, der gør, at de er nødsaget til at drive forretning helt derude, hvor krabberne vender.

- Vi har gæster, der pr. refleks laver ufrivillige bræklyde, når de træder ind i containeren. Jeg har vænnet mig til det, men ja det stinker nogle gange som rådden tang på stranden, og det hænger i tøj og hår, siger Happy. 

Navnet på deres virksomhed er sat sammen af det latinske ord 'Decapoda', der betyder ti-benede og 'meal', der betyder foder. Det blev til 'Decameal'. Foto: Christian Runge Fris

Kontoret i deres virksomhed består af et lille skur med betongulv og to skriveborde. Det er herfra, Happy skriver på de ansøgninger, der skal finansiere deres krabbeeventyr. 

Jeg tænkte, nu er det slut!
Happy Natkunarajah, co-founder af Decameal

Men for ikke så længe siden, var en lille regnefejl i en analyse ved at sætte en stopper for hele projektet.

Lille fejl med stor betydning

For nogle måneder siden fik de testet deres protein for PFAS. Da resultatet kom retur, fik de et chok. 

- Niveauet var alt, alt for højt, og det går jo ikke. For PFAS i hønsefoderet går direkte i æggene for til sidst at ende i dig og mig, siger Happy.

Det høje niveau fik samarbejdspartnere og investorer til at røre på sig. Nogle af dem overvejede at trække sig.

- Jeg tænkte, nu er det slut! Og det værste var, at vi sad midt i en stor ansøgning til en pulje på mange millioner, og pludselig blev alt sat på pause.

Men en ny analyse viste heldigvis, at analysefirmaet havde lavet en regnefejl og fundet 100 gange så meget PFAS i produktet, end der i virkeligheden var.

Og så fik Happy og Leander travlt, for ansøgningen skulle afsted, og de havde mistet flere ugers arbejde.

- Vi havde to uger til at lave ansøgningen færdig. Vi knoklede og sov ikke i to uger, og vi nåede lige akkurat at få den sendt afsted.

En perfekt pestilens

Når de to biologer bruger krabberne til at udvinde proteinet, er de med til at holde krabbebestanden nede og dermed redde de danske farvande.

For krabben er blevet et skadedyr, hvis du spørger fiskerne.

Happy snakkede med en hummerfisker, som fortalte, at når han tømmer sine tejner, kan han på bare en rute smide op til et ton krabber ud i havet igen. Foto: Carsten B. Grubach

- Fiskerne opfatter krabberne som en pestilens, fordi de fylder deres ruser og giver dem ekstra arbejde. Men når vi ringer til fiskerne, er de søde at tage krabberne med ind til os. Lige nu har vi et par tusinde liggende i to kummefrysere, som vi løbende tør op og bruger til vores forskning, siger Happy.

Det er netop dét, der gør, at deres idé springer skalaen for en simpel, men genial løsning, hvis du spørger Rajiv Vaid Basaiawmoit. De løber aldrig tør for krabber. 

Derfor opleves krabben som et skadedyr

Antallet af krabber er eksploderet, fordi vi i Danmark har overfisket krabbernes naturlige fjender såsom torsken og større fladfisk. 

Krabberne spiser fiskeæg og det ålegræs, som de mindre fisk skal gemme sig i og ødelægger dermed den næste generation af mindre fisk og muslinger.

Fiskerne opfatter også krabberne som en pestillens, fordi de fylder deres ruser, når de fanger fisk.

Kilde: Happy Natkunarajah, biolog og co-founder af Decameal

- De har valgt at bygge deres virksomhed op omkring en ressource, som vi i Danmark ikke løber tør for de næste 30-40 år, det er genialt, siger Rajiv Vaid Basaiawmoit.  

Det bliver en millionforretning
Rajiv Vaid Basaiawmoit, leder af Innovation & Entrepreneurship på det Naturvidenskabelige fakultet, AU

Lederen på Aarhus Universitet er ikke et sekund i tvivl om, at det her bliver kæmpestort.

- Det bliver en millionforretning. For udover fiskerne så opfatter kommunerne også krabben som et skadedyr, så der er rigtig mange penge i at hjælpe alle parter med at få krabbebestanden ned, siger Rajiv Vaid Basaiawmoit.

Sådan ser en krabbe ud, når den har været igennem kompostkværnen. En del af deres bæredygtige koncept er, at alt på krabben bliver brugt. Foto: Privat

Udlever drømmen

Aarhusianske Happy ved godt, at han har valgt en mere usikker vej end de fleste, men lige nu udlever han sin drøm.

- Jeg har ikke valgt den sikre vej med fast løn, men jeg har fulgt mit hjerte. I dag er mine forældre sindssygt stolte. Undervejs har de tvivlet, og spurgt, om jeg ikke bare snart skal ud at have et almindeligt job. Men nu er de megastolte og forstår godt, hvorfor jeg gør det her, siger Happy.

Krabberne er blevet en fast del af Happys hverdag. Om et par måneder får de svar på en vigtig ansøgning, hvor der er flere millioner på spil.

Se en video med Happy hvor han fortæller om sit krabbeeventyr.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her